Musikrum

Åben for stemmer - Midtjylland

Aktivitets- og Kulturhuset P4 ønsker at etablere et musikrum, men det kræver en lydisolering, så de øvrige aktiviteter ikke generes.

Hvad er idéen?

Aktivitets- og Kulturhuset P4 – blev oprindeligt bygget som et beboerhus for beboerne i Håndværkerparken og Kalkærparken. I dag benyttes det af alle interesserede i Aarhus og omegn. Huset er på 1000 km2 i 3 plan. Der foregår hver uge mange aktiviteter: Hyggeklub, Café, kor, fotoklub, mindfulness, børneklub, dart, gourmetmad, trædrejning, keramik, bordtennis, garnfarvning, strik og kreative klubber, malehold, banko, idræt, foredrag og dans. Derudover er der musik- og teaterarrangementer mm. Vi ønsker at skabe et hus hvor mennesker kan mødes og skabe fællesskaber.

Hvor skal idéen realiseres?

I Aktivitets- og Kulturhuset P4, har vi allerede et lokale stående tomt i kælderen. Vi har hentet tilbud fra firmaer om lydisoleringen, men vi mangler pengene til at realisere det.

Hvad omfatter projektet?

Der skal ikke flyttes vægge, men de skal lydisoleres, og der skal laves flere el-installationer og lokalet skal males.
Når lokalet står klart er projektets aktivitet frivillig drevet.

Hvem står bag projektet?

I Aktivitets- og Kulturhuset P4 ejes af Boligforeningen ALBOA, derfor er der også en afdelingsbestyrelse der står for de fysiske rammer. Der er nedsat en aktivitetsudvalg, der består at beboere fra området, der samtidig er aktive frivillige ved nogle af de aktiviteter der er i huset. Både i afdelingsbestyrelsen og i aktivitetsudvalget sidder et medlem fra ALBOA´s Organistionsbestyrelse og i aktivitetsudvalget sidder også. Områdets beboerrådgiver understøtter udvalg og bestyrelse i deres bestræbelser på at gøre P4 til det bedste aktivitets- og kulturhus i sydbyen.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Vi arbejder sammen med Ungdoms Røde Kors der driver i børneklub hos os. Genlyd (Aarhus kommunen) har støttet økonomisk med tilskud til en hyggeklub.
Vi påtænker at lave en støttekoncert, hvor de musikere der er i område kommer og optræder, for at tjene penge til instrumenter og udstyr.

Hvem gavner projekter og hvordan?

De mange aktiviteter vi allerede har, henvender sig mest til de voksne, men vi tænker at et musikrum kunne trække flere unge mennesker til. Nogle unge har brug for et alternativ til det at hænge ud skraldeskuerne. Vi har allerede flere voksne der også ønsker et musikrum, da det kan være en udfordring, at udøve denne interesser i ens lejlighed uden at genere naboerne. Musik er også en fantastisk måde at skabe fællesskaber på og giver en masse glæde og livskvalitet. Alle i hele Århus området er velkommen til at benytte Aktivitets- og Kulturhuset P4 – mod et medlemskab på bare 100,- kr. om året.

Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

Den offentlige åbningstid er Tirsdag-torsdag kl. 17-21 - men for et medlemskab af huset på 100 kr. om året - kan man deltage i aktiviteter ugens første 4 dage fra kl. 9-21. Ca. 1 fredag eller lørdag hver måned er der et musik eller teater arrangement, der er åbent for offentligheden.

Projektfakta

Samlet budget

89.000 kr.

Ansøgt beløb

89.000 kr.

Beliggenhed

Pottemagertoften 4
8270 Højbjerg
Aarhus

Organisation

Aktivitets- og Kulturhuset P4
Pottemagertoften 4
8270 Højbjerg
www.aktivitets-ogkulturhusetp4.dk

Kontakt

Annelise R. Lassen

arl@alboa.dk