Renovering af Biohuset i Lemvig

Ansøger på vej - Region Midtjylland

Vi vil renovere den nuværende biografsal, så alle brugere får en unik filmoplevelse. Salen vil blive ført tilbage til den oprindelige stil. Bygningen, som har en høj bevaringsværdi, vil stadig være et attraktivt sted at besøge.

Hvad er idéen?

Vi har haft biograf i Lemvig siden 1906 og ønsker fortsat at have en unik og velfungerende biograf i Lemvig.
Biografsalen skal totalrenoveres, så den lever op til de forventninger, der er til en moderne biograf under hensyntagende til huset unikke foyer med de smukke trapper ind til salen. Renovering af biografsalen vil fortsat afspejle huset sjæl og charme.
Derfor ønsker bestyrelsen en gennemgribende renovering af den biograf, der blev bygget i Bredgade af Julius Nielsen i 1922.

Hvor skal idéen realiseres?

Bygningen Bredgade 17, Lemvig blev i 1922 bygget til biograf og er det stadig, nu benævnt Biohuset. Bygningen er ifølge Lemvig Kommuneatlas fra 1996 anført, som en bygning med høj bevaringsværdi.
Biografen har årligt ca. 20.000 besøgende. Udover de daglige biografgængere bruges huset af mange andre f.eks., børn og unge og især kommunens skoler, Børnefilmklubben, Lemvig Gymnasium, HF, efterskoler, virksomheder, firmaer, højskoler, studiekredse og foreninger.
Desuden er mødelokalerne på 1. sal også en vigtig del af aktiviteterne i huset.

Hvad omfatter projektet?

Renoveringen af Biohuset vil omfatte en renovering af biografsalen, således at biografen stadig kan opfylde de behov, som mange forskellige brugere har. En tilpasning og opdatering af filmoplevelsen vil kræve et større lærred, et bedre lydanlæg samt nye sæder med bedre benplads. Det betyder, foruden tekniske investeringer, en væsentlig opdatering af salen med bl.a. ny gulvopbygning. Den visuelle oplevelse af rummet får i samme omgang en opdatering ved at forsøge at føre salen tilbage til den oprindelige stil. Målet er fortsat at sikre, at den gamle biograf er et attraktivt sted at besøge.
Det vil også betyde en optimering for handicappedes brug af huset. Der vil blive adgang via elevator til den øverste række, så de kan benytte salen på lige vilkår med andre.

Hvem står bag projektet?

Projektets ansvarlige, er bestyrelsen for Den selvejende institution Biohuset. Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som står for indhentning af tegninger og tilbud vedr. projektet, samt for ansøgninger til fonde. Gruppen skal videregive de nødvendige oplysninger til Biohusets bestyrelse, som ud fra dette kan træffe de nødvendige beslutninger omkring projektet.
Når byggeriet går i gang vil arbejdsgruppen blive udvidet med flere medlemmer, eller der vil blive nedsat undergrupper.
Drift af Biohuset udføres af 80 frivillige ildsjæle og flere står i kø for at være en del af dette.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

I 1985 lukkede det kommercielle Lemvig Film Teater og blev i november 1985 opkøbt af den Selvejende Institution Biohuset (en flok filmentusiaster, Børnefilmklubben og Onsdagsklubben).
Bygningerne er efterfølgende solgt til Lemvig Kommune, som har ansvaret for selve bygningen, mens Biohuset har den indvendige vedligeholdelse.
Der er et stort samarbejde om brugen af Biohuset med Lemvig Kommunes skoler, institutioner, Børne- og Ungdomsfilmklubben og uddannelsesinstitutioner i området.

Hvem gavner projekter og hvordan?

Målgruppen for projektet er primært alle borgere i og omkring Lemvig Kommune. Det vil være de daglige biografgængere, børn og unge, især kommunens skoler, Børnefilmklubben, Lemvig Gymnasium, HF og alle efterskoler.
Desuden vil virksomheder, firmaer, højskoler og lokale foreningers studiekredse stadig kunne leje biografsalen til lukkede forestillinger.
Målgruppen for brugen af mødelokalerne på 1. sal er også en vigtigt del, som omfatter diverse klubbers brug til almindelig klubaktiviteter og kurser m.v.
Projektet vil forbedre de besøgendes oplevelse af lyd- billede og siddekomfort i salen.

Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

Biohuset er åbent for offentligheden det meste af døgnet året rundt. Der er filmfremvisning alle ugens dage, Børne- og Ungdomsfilmklubben har 5 fremvisninger pr. sæson, virksomheder og foreninger lejer sig ind til private fremvisninger, der holdes møder mv.
Desuden bruges lokalerne på 1. sal næsten alle ugens dage, af litteraturklubber, frimærkeklubben, Onsdagsklubben (en klub for ældre), foreninger til møder og generalforsamling, hjælpeorganisationer i forbindelse med indsamlinger, Biohusets billedskole for børn, voksenbilledskole og til kurser/studiegrupper.

Projektfakta

Samlet budget

6.003.032 kr.

Ansøgt beløb

1.250.000 kr.

Beliggenhed

Bredgade 17
7620 Lemvig
Lemvig

Organisation

Biohuset
Bredgade 17
7620 Lemvig
www.biohusetlemvig.dk

Kontakt

Lena Birch

Lenabirch@icloud.com