Bosæt landdistrikterne

Ideen er skabe bæredygtige bomuligheder i de gamle husmandshuse fra 1920-34, som lige nu forfalder og bliver revet ned af kommunerne på Lolland-Falster. Projektet vil bosætte landdistrikterne i stedet for at affolke dem og sætte gang i en ny husmandsbevægelse - Den Regenerative Jordbruger. Husene energirenoveres med biomaterialer, mindre jord- og havebrug dyrkes regenerativt. Der skabes historie.

Hvad er idéen?

Husmandshuset fra 1921 i Guldborgsund Kommune skal energirenoveres (ikke ombygges) og isoleres med bæredygtige biomaterialer og fungere som et showroom/udstillingssted og center, der giver viden og råd til håndværkere, husejere og politikere om bæredygtige energirenoveringer af de gamle husmandshuse. Der arrangeres møder, som skaber fællesskab og muligheder for landboerne for at arbejde demokratisk for bedre boliger i stedet for nedrivning og finde veje til nye udstykninger af gårde til mindre regenerative jordbrug.
I 2030 overgår huset til at være et museum for Den Danske Husmand.

Hvor skal idéen realiseres?

Husmandshuset fra 1921 på Hovbøllevej 4 i Guldborgsund er et særligt unikt eksempel på en vellykket og æstetisk gennemført renovering og indretning af et typisk husmandshus på Lolland-Falster.
Smedejernsmester Per Castberg byggede i 1992 laden/stalden om til attraktiv og spændende beboelse, men huset mangler en energirenovering, som skal være bæredygtig med biomaterialer, for at huset kan fremstå som fremtidens løsning på bæredygtige boliger i landdistrikterne. Husmandshuset bevares med den oprindelige byggestil for husmandshusene, men energirenoveres med fremtidens klimaskånsomme materialer.

Hvad omfatter projektet?

Huset får indvendig tag- og loftisolering med bæredygtig Gramitherm græs, og nyt tag og fjernet asbest- og smuldrende eternitplader fra 80’erne. Husets facader smuldrer og revner, og der vil opnås en betydelig bedre isolering ved at den nuværende plasticmaling sandblæses, og boligen ydermurisoleres med hempcrete og pudses op med kalk/ler. Husets ladestue på 90 M2 indgår i renoveringen og isoleringen med biomaterialer. Efterfølgende skal alle facader kalkes med transparent Skalcem 100 okkerrød.
Processen rådgives af en bygningsrådgiver, som udfærdiger en energirapport, energimærkning og LCA-analyse.
Når huset er bæredygtigt isoleret med biomaterialer, skal det fungere som et udstillingssted, case, der både viser, hvordan man kan indrette et eksisterende gammelt husmandshus som en spændende bolig og energirenovere med biomaterialer. I Centeret holdes møder, dannes netværk og udvikles en ny husmandsbevægelse.
I 2030 bliver huset til et museum, der fortæller husmandsbevægelsens historie.

Hvem står bag projektet?

Huset stilles omkostningsfrit til rådighed af ejeren (ansøger Ulla Munksgaard) som showroom/case/center/mødested. Der er ingen driftsomkostninger ved konferencer, møder og kurser, som vil blive arrangeret og serviceret af ejeren/mig, der bor i huset. Jeg har ansvaret for senere drift og vedligeholdelse.
Organisationen Grønne Nabofællesskaber/DeltagerDanmark administrerer projektet med et P-nummer og en bankkonto og fører regnskab. Jeg får ikke privat rådighed over fondsmidler eller indtægter fra projektet.
Jeg samarbejder med Steen Nørhede, hvis kendskab til grønne jordbrugere er omfattende.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Bevægelsen udbredes lokalt ved møder og fremvisninger for byggefirmaer og håndværkere, haveforeninger og jordbrugsforeninger, der vil arbejde med bæredygtige materialer og regenerativt jordbrug.
Netværkets potentiale: Strateginetværket for bæredygtigt byggeri, Landsforeningen Økologisk Byggeri, Biosolutions, Frie Bønder - Levende Land, Regenerativt Jordbrug, Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke, Grøn Hverdag, Levende Lokalsamfund, Landsforeningen Praktisk Økologi, Permakultur Danmark, De grønne venner, Grønne Nabofællesskaber, Landsforeningen for Økosamfund, Bofællesskab.dk

Hvem gavner projekter og hvordan?

Gamle landejendomme i landdistrikterne forfalder, fraflyttes og nedrives. Det medfører store klimaomkostninger og tab af ressourcer. Hvis vi kunne se de nye tekniske løsninger for energirenovering af de ældre ejendomme og sandsynliggøre bevaringsværdige og bæredygtige løsninger, ville det være attraktivt både for klimaet, ejere, kommuner og stat at investere i energirenovering frem for nedrivning. En ny bevægelse i bosættelse af landdistrikterne udvikles, hvor folk flytter fra byerne til billigere, bæredygtige huse på landet og dyrker regenerativt jordbrug til gavn for biodiversitet og miljø.

Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

Huset vil være åbent for fremvisning for alle efter aftale. Virksomheder, håndværkere og boligejere, der arbejder med bæredygtig renovering af huse på landet, samt bevægelser, foreninger, organisationer og mennesker, som ønsker at arbejde med politiske og organisatoriske tiltag, der fremmer bosættelse og regenerativt jordbrug i landdistrikterne, kan holde møder og kampagner og få hjælp til mediedækning og projektorganisering. I Centeret arrangeres offentlige foredrag og kurser med eksperter, foreninger, kommuner og politikere.
Centeret eksponeres på lokale sociale platforme og i lokale medier.

Hvordan er bæredygtighed tænkt ind i jeres projekt?

Historisk er mange landejendomme opført i forbindelse med Jordlovene 1919-1934, hvor Statens Jordlovsudvalg gjorde det muligt med statslån for en familie at drive et husmandsbrug. Det samlede antal brug oprettede efter jordlovene fra 1919 udgjorde 7.930 frem til og med 1960 (Wikipedia: statshusmandsbrug). Byggestilen var enkel, fornuftig og i god kvalitet i overensstemmelse med arkitekternes visioner i Landsforeningen Bedre Byggeskik, stiftet 1915 (Boliusartikel “Foreningen Bedre Byggeskik” 2018 af Tine Nielsen, fagekspert; Mette Jensen, Journalist).

“Effekten af Bedre Byggeskiks arbejde kan i dag ses overalt i landet. Mange af de villaer, som vi i dag kalder murermestervillaer, har deres ophav i Bedre Byggeskik … Bedre Byggeskiks huse er stadig eftertragtede huse i dag. Årsagen er, at de er af gedigen arkitektonisk og materialemæssig kvalitet og er praktisk og funktionelt indrettet. Husene fra Bedre Byggeskik anses for at være udtryk for en særlig dansk stil.”

I dag forfalder husene ofte, fordi laderne ikke udnyttes eller vedligeholdes, og når laden først er faldet sammen er huset svært at sælge, det forlades og står til nedrivning.

I Guldborgsund Kommune er man ifølge TV2øst (26. dec. 2023) ved at rive 13 huse ned:

“Ifølge Jacob Pfeffer (boligkoordinator i Guldborgsund Kommune) er der cirka 2.000 tomme boliger i kommunen, hvor et sted mellem 400 og 600 af dem vurderes til at være uegnet til beboelse og dermed nedrivningsmodne.
Indsatsen har kørt, siden Guldborgsund Kommune blev etableret ved kommunesammenlægningen i 2007, hvor der hvert år bruges flere millioner kroner på området. Størstedelen af pengene kommer ifølge Jacob Pfeffer fra en statslig pulje.”

Projekt "Bosæt landdistrikterne" går ud på at bevare denne kulturhistorie, som husene vidner om, men også socialt at have fokus på et nyt kapitel i husmandsbevægelsens historie: De nye regenerative jordbrugere.

Museumstanken en vigtig del af denne husmandshistorie, som især har præget Lolland-Falster. Friedlev Skrubbeltrang skrev i 1952 bogen “Den danske Husmand”, som er en værdifuld kilde til husmandsbevægelsens historie, men vi mangler et museum, der fortæller om byggestilen og husmandsfolkets særlige historie og politiske udvikling - hvad havde Radikale Venstre været uden husmandsbevægelsen på Lolland-Falster?

Socialt kan Centeret med oplysning, rådgivning, møder og kampagner sætte gang i en bevægelse i landdistrikterne, så de ældre landbohuse kan energirenoveres og bevares og gøres attraktive for beboelse og vedligeholdelse, og de oprindelige haver og mindre jordbrug kan fremme biodiversiteten ved regenerativ dyrkning. På den måde være et bæredygtigt bidrag til befolkning af landdistrikterne i stedet for affolkning.

Foreningen Frie Bønder - Levende Lands medstifter Henrik K. Schou, Tureby konstruerede i foråret 2009 en udstykningsplan, Dalby Planen - “en plan for at få flere danskere til at engagere sig i jordbrug, husdyrhold og lokal fødevareproduktion”. Planen udkaster en fiktiv ide om at opkøbe en gård på 600 HA og gå tilbage til den oprindelige udstykning af husmandsbrug, som genetableres og udstykkes: “Dalby er en af den slags landsbyer, som har huset 30 aktive landbrug i 1950’erne, men hvor al den dyrkbare jord, i alt 600 hektar, er opkøbt af én enkelt gård, Bakkegården. Resten af området er beboet af nogle få ældre indbyggere, og mange huse og bygninger står efterhånden tomme. År for år bliver landsbyen og dets opland mere og mere affolket”. Denne plan kunne blive til virkelighed.

Staten gav lån til “statshusmændene” 1920-36. Staten kunne igen give statslån til energirenovering af husene og kommunerne kunne bruge nogle af millionerne på renovering i stedet for nedrivning.

Bevægelsen kan udbredes gennem et netværk af bæredygtige byggefirmaer og landbrugsforeninger, haveforeninger, og sociale, digitale platforme, som har til formål at bidrage til den nødvendige bæredygtige omstilling ved at samle lokale fællesskaber, samt diverse folkemøder for den bæredygtige omstilling. Her er ikke tale om en ny forening, men netværk med fælles mål i den grønne omstilling.

Miljømæssigt er udgangspunktet for energirenoveringen en isolering med biomaterialer som græs og hempcrete og ler/kalkpuds. Eksisterende tagplader er asbest og cementtagplader, som skal skiftes i forbindelse med fjernelse af rockwool og nyisolering med græs. Vi har sat nye eternitplader ind i budgettet, men en LCA kommer til at regne på, hvilken slags tag, der er mest bæredygtigt og skalerbart i relation til husets status som case for energirenovering af ældre landejendomme. Ligeledes vil vi hente rådgivning i ETA-Danmark, som er et uvildigt organ, som udsteder frivillige godkendelser af byggevarer.

Der er installeret en Vølund varmepumpe (Nibe F2120-20) og altanen er totalrenoveret i 2019 og 8 vinduer er udskiftet med Primo vinduer. Resterende vinduer udskiftes med nye Primo pvc vinduer med 3 lags energi ruder. Også her tænkes i LCA og miljøhensyn i forhold til eksisterende renovering.

Det ville være optimalt for energiforbruget, hvis huset fik solceller. Husmandshusene ligger spredt ude i landområderne og alene fremførelsen af et ledningsnet, som kan dække energibehovet i en husstand med varmepumpe og el-bil, vil gøre solcelleanlæg på taget mere rentabelt og bæredygtigt - også set i forhold til faldende priser på solcellepaneler. Men vi må prioritere i forhold til mulige fondsmidler, så derfor er solcellerne nok først en mulighed, når den akutte, nødvendige isolering og tagdækning er foretaget.

Miljømæssigt har det regenerative smålandbrug og havebrug en afgørende betydning for biodiversiteten og klimaet. Målet for bosættelse af landdistrikterne er netop at få omlagt store traditionelle landbrugs jordarealer til mindre regenerative jordbrug. Den gamle husmandsbevægelse skal genopstå i den nye jordbrugsbevægelse, hvor før omtalte Dalbyplan skal søges realiseret gennem fonde, der vil investere i bæredygtige projekter, og statslige tilskudsordninger. Nedrivning af bevaringsmulige boliger vil hindre denne udvikling.

Den selvforsynende have er således en vigtig del af projektet. Grundarealet på Hovbøllevej er på 2.734M2, ikke helt usædvanligt for husmandshusene, så her er anlagt havedam, økologisk køkkenhave, cirkulær kompostering, kvashegn, permahave, skovhave og vild-med-vilje. Havebruget bliver en afgørende faktor ikke alene i forhold til biodiversiteten, men også i forhold til livsstilsændringer til plantebaseret kost.

Økonomisk vil energirenoveringen så vidt muligt forløbe cirkulært.

Fase 1: Tagudskiftning og loftsisolering på ladebygningen og huset har første prioritet af hensyn til tagets akutte forfald og nødvendig genoprettelse af ladetagets ås. De gamle tagplader er dels sundhedsskadelig asbest og dårlige cementplader, som smuldrer og derfor skal bortskaffes. Rockwools isoleringsmaterialer kan gå ind i Rockwools genanvendelsesproces: “Vores produkter kan nemt fjernes, når en bygning bliver renoveret, eller rives ned og genbruges til nye produkter. Faktisk kan stenuld genbruges igen og igen til ny stenuld – uden nogensinde at miste ydeevnen. Dette er et vigtigt element i en "cirkulær" forretningsmodel - en anden måde, hvorpå du kan blive en del af vores vision for fremtidens bæredygtige byer.”
Det er nødvendigt for loftsisoleringen med græs at fjerne ladestuens vægge. Selve stuen isoleres med træspån og lerplader med hampskærver. Væggene lerpudses klar til lermaling og bliver et spændende eksempel på indvendig isolering med biomaterialer.

Fase 2: Ydermursisolering af boligens facader. Vi har også sat en fjernelse af stålkappen på ladebygningen ind i budgettet af hensyn til ydermursisoleringen, men den kan genanvendes som tagdækning på værksted, brændeskur og havehus. Den udvendige facadeisolering tjener både som isolering med hempcrete og renovering af murværket.
Det er nødvendigt at fjerne brændeskuret af hensyn til gennemført ydermursisolering af ladebygningen, men det bygges op igen med genanvendelse af materialerne.

Fase 3: Udskiftning af vinduer. De gamle vinduer er punkterede, nogle revnede og dårligt isolerende, men det skal undersøges, om de kan indgå i Guldborgsunds Kommunes praksis med “genanvendelse af de byggematerialer, som kommunen får tonsvis af hvert år i forbindelse med nedrivningssager. … Guldborgsund Kommune har i en årrække opkøbt og nedrevet skæmmende boliger for at  styrke lokalområderne gennem en attraktiv fremtoning. Alene de seneste tre år har Guldborgsund Kommune revet 125 ejendomme ned. Nedrivningerne sker med støtte fra den statslige pulje fra landsbyfornyelse, som dækker 60 procent af udgifterne til opkøb og nedrivning.” (Via Ritzau 30.03.2023.)

Endelig afsluttes renoveringsprojektet med en rapport med LCA, energimærkning og perspektivering til projektets eskalering som model for andre energirenoveringer af ældre landejendomme.