Skomagergaardens Kulturhus

Under bedømmelse - Region Sjælland

Skomagergårdens Kulturhus ligger centralt i hovedgaden i Nysted by og har de sidste 20 år været beboet af en lokal keramiker. Ideen er at udnytte og nytænke husets historie til at skabe en ramme for fællesskaber, der kan tilgodese et stærkt ønske i byen om et sted, hvor man kan være kreativ i fællesskab med andre og samtidig bidrage til at skabe mere liv i byen - også for turister og besøgende

Hvad er idéen?

Formålet med Skomagergaarden er at skabe en ny ramme for fællesskab i Nysted, hvor kulturhuset er en bærende del af ideen. Kulturhuset skal tilgodese et stærkt ønske i byen om et sted, hvor amatører, professionelle og foreninger kan udøve deres kunst og kreativitet i fællesskab med andre og samtidig bidrage til lokalsamfundets positive udvikling. Kulturhuset skal drives af foreningen for Skomagergaardens kulturhus, der både skal bidrage til at sikre lige adgang til kunstnerisk og kreativ udfoldelse i fællesskaber og have et særligt fokus på ensomme og sårbare unge og ældre.

Hvor skal idéen realiseres?

Skomagergården og projektet er opkaldt efter Skomager Jensen, der byggede huset i 1859. Huset ligger centralt i hovedgaden i Nysted by og har de sidste 20 år været beboet af en lokal keramiker. Ideen er at udnytte og nytænke husets historie til at skabe en ramme for fællesskaber. Huset er bevaringsværdigt i kategori 4 og består af et hovedhus og et baghus (kulturhuset), samt en gårdhave og en stor have. Bygningerne skal primært bevares, men har behov for omfattende renovering og restaurering før det er muligt at udnytte bygningernes fulde potentiale, herunder gøre stedet mere energivenligt

Hvad omfatter projektet?

Ombygning af baghus:
Generelt:
- Isolering og etablering af varmekilder i alle rum primært gulvvarme, samt varmeflytningspakke til udnyttelse af overskudsvarme fra keramikovn
- Udskiftning af vinduer
- Ny trappeopgang til 1.sal, samt vinduesvæg til atelier
- Etablering af udelys i passage til haven
- Restaurering af oprindelige porte til gaden
- Udskiftning af el i alle rum
Keramikafdeling; sammenlægning af mellemgang, eksisterende værksted og en mindre del af garage til ét rum, herunder genopføre en bærende væg, der er fjernet under tidl. ombygning
Værkstedsafdeling; ombygning af garage, herunder ny garagedør i husets oprindelige stil, men suppleret af glasdør til gården
Musikafdeling; lydisolering af eksisterende rum, samt opførelse af lydstude i tilstødende lokale
Multisal; omdannelse af uudnyttet førstesal, etablering af kviste, gulve mv.

Der planlægges også anskaffelse af ny keramikovn, drejeskiver og inventar til musikstudie, der ikke er omfattet af denne ansøgning

Hvem står bag projektet?

Skomagergaarden er grundlagt og ejes af Stine Elverkilde med det primære formål at skabe et fundament for at drive et kulturhus i Nysted. Kulturhuset drives af foreningens bestyrelse, der består af repræsentanter for stedets brugere. Skomagergaarden drives som virksomhed med et almennyttigt sigte i en forretningsmodel, der skal skabe gensidig synergi mellem privat virksomhed og forening, som fundament for en økonomisk bæredygtig og langsigtet model for oplevelsesøkonomi. Driften af rammerne og det økonomiske ansvar påhviler indehaveren Stine Elverkilde. Drift af indhold påhviler foreningen.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Inddragelsen går tilbage til et borgermøde i Nysted i juli 2022, der viste et overvældende ønske om et samlingssted med en cafe og mulighed for kreative aktiviteter. Skomagergaarden bygger på netværkstanken og samarbejder derfor bredt lokalt, herunder fx:
Nysted erhvervs- og turistforening; om hvordan vi bidrager til at skabe merværdi for byen generelt
Sundhedshuset; med særlig fokus på den fælles interesse i at gøre en forskel for udsatte og ensomme unge og ældre
Nysted kultursommer, Orgelmuseum; koordinering og udvikling af byens kulturelle udbud
Foreningen for Skomagergaardens kulturhus

Hvem gavner projekter og hvordan?

Byens borgere; der får et mødested, hvor man kan være kreativ sammen med andre, men også bare et samlingssted, hvor man kan mødes med andre uden at være forpligtet på deltagelse eller tilmeldt særlige forløb. Udsatte borgere, der gennem foreningen tilbydes særlige deltagelsesmuligheder i fællesskabet
Landsdelen og byen: der bliver mere attraktiv for tilflyttere og turister, ved at tilføre mulighed for fællesskaber og steder med lokal oplevelsesøkonomi
Lokale kunstnere: mulighed for at etablere sig som selvstændig kunstner med billig husleje og mulighed for at afholde kurser og udstille værker

Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

Skomagergaardens kulturhus vil tilbyde mulighed for at abonnere på atelierpladser på alle hverdage ml. 9.00 og 17.00 alle hverdage. Huskunstnerne vil løbende udbyde workshops og åbne værksteder. Kulturhuset afholder værksteder i vinter-, påske og efterårsferie, samt deltager med arrangementer i byens julemarked.
Skomagergaardens have vil have åbent alle dage i sommersæson.
Skomagergaardens kaffebar (virksomhedsdel) holder åbent alle weekender uden for sæsonen og dagligt i sæsonen, hvor huskunstnerne udstiller i galleri/butik, samt afholder arrangementer særlig målrettet byens turister.

Hvordan er bæredygtighed tænkt ind i jeres projekt?

Hvordan arbejder I med at reducere klimabelastningen og ressourceforbruget i jeres projekt?
Beskriv hvordan I i jeres projekt ønsker at arbejde med at reducere forbrug af ressourcer i byggeri og drift og i vedligehold af jeres bygning.
Læs om Underværkers fire fokusområder indenfor bæredygtigt byggeri på siden 'Viden og Værkstøjer
Skomagergaarden bidrager til bæredygtighed gennem:
Socialt at skabe stærke fællesskaber, der henvender sig bredt til alle aldersgrupper og understøtter udsatte borgeres mulighed for deltagelse
Kulturelt at renovere, restaurere og fremtidssikre en ældre bevaringsværdig ejendom, ved at have fokus på kunst og kultur og i særlig grad forpligte os på at sikre lige adgang til kunstnerisk og kreativ udfoldelse
Økonomisk gennem en særlig forretningsmodel, med gensidig synergi mellem privat virksomhed og forening
Miljømæssigt gennem fokus på at gøre ejendom mere energivenligt, genanvendelse af materialer og affaldssortering.

Projektfakta

Samlet budget

2.235.625 kr.

Ansøgt beløb

1.117.812 kr.

Beliggenhed

Adelgade 54
4880 Nysted
Guldborgsund

Organisation

Skomagergaarden
Adelgade 54
4880 Nysted
www.skomagergaarden.dk

Kontakt

Stine Elverkilde

stine@elverkilde.dk