Fire grønne fokusområder fra 2024 og frem

False

Fra 2024 håber vi, at endnu flere ildsjæle vil eksperimentere og lege med løsninger, der mindsker klima-, miljø- og ressourcebelastningen i projekterne.

Løsningerne kan være mange og forskellige, men de fire områder, der er særligt fokus på i Underværker, er:

 

  1. Renoveringer frem for nybyg - renoveringer og omdannelser af eksisterende bygninger sparrer ofte på ressourcerne. Tænk derfor over, om en eksisterende bygning i jeres lokalområde kan rumme projektet i stedet for at bygge nyt.

  2. Byggematerialer med lavt klima-, ressource- og miljøaftryk – produktion af nye byggematerialer koster ressourcer og belaster klimaet i forskellig grad. Undersøg, hvilke byggematerialer, der i netop jeres byggeprojekt kan belaste klimaet og miljøet mindst muligt. Spørg f.eks. din rådgiver til råds.

  3. Fleksible løsninger – tænk over jeres planløsning og overvej, hvordan I kan gøre det let at bygge om, hvis jeres Underværk skal bruges til noget andet om fem, ti eller 100 år. Jeres valg af materialer og byggeteknikker er f.eks. afgørende for, hvor let det er at reparere eller pille hele eller dele af bygningen fra hinanden og genanvende den på nye måder eller andre steder.

  4. Drift og vedligehold – hvis I vedligeholder jeres bygning, holder den længere – og det kan styrke fællesskabet samtidig. Tænk over, hvordan I kan og vil passe på bygningen sammen, så både fællesskabet og bygningen holder i mange år. Tænk også over, robuste materialer der passer til rummenes anvendelse, hvilken varmekilde I vælger, og hvordan I kan isolere bygningen, så den bliver effektivt opvarmet og I sparer penge på energiregningen.

 

Få viden og værktøjer til dit projekt

Få viden og værktøjer til dit projekt

Find viden, værktøjer, tips og tricks til udviklingen af dit Underværk. På siden 'Viden og værktøjer' har vi samlet noget af alt det, der kan hjælpe jer til at udvikle projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder, nye bæredygtige tilgange til byggeriet og lokal udvikling.

Læs mere