Styrk den sociale bæredygtighed med fire gode råd

Når vi taler om at bygge bæredygtigt, handler snakken alt for ofte kun om materialevalg, om CO₂-regnskaber og om økonomi. Men bæredygtighed rummer også en social dimension, som er afgørende for et projekts langsigtede levedygtighed. Netop den sociale dimension er vigtig, fordi den styrker livskvalitet, trivsel og fællesskab. Og fordi den sikrer, at der er plads til alle.

På det seneste netværksmøde i Underværker – et forum, hvor støttede projekter kan udveksle erfaringer og idéer – gav Mille Møller Nielsen fire konkrete råd til, hvordan I med enkle greb kan styrke det sociale fundament i jeres projekt.

Udover at være jurymedlem i Underværker, er Mille Møller Nielsen også projektleder i Klimaalliancen Aalborg og tidligere bestyrelsesleder for kulturhuset HUSET i Aalborg. Hun har i mange år arbejdet med frivillighed, kulturelle fællesskaber og bæredygtigt iværksætteri og ved, hvad der skal til for, at ildsjæleprojekter både kan lykkes her og nu, men også leve videre.

1. Skab stærke og inkluderende fællesskaber
Råd nr. 1 fra Mille Møller Nielsen er, at I allerede i den tidlige projektfase bør spørge jer selv, hvem I skaber projektet for, og hvordan flest mulige kan få gavn af det? Fællesskaber bliver stærkere og mere levedygtige, når mangfoldighed og tilgængelighed tænkes ind helt fra starten, mener hun.

En måde at gribe udfordringen an på er at bruge konkrete værktøjer til at kortlægge brugernes behov og barrierer. Det kan eksempelvis være ved at udarbejde en interessentanalyse eller arbejde med den såkaldte XX-brille – et tankeeksperiment, der hjælper til at se et projekt fra andres perspektiv:

”XX-brillen handler om at forestille sig, hvordan forskellige brugergrupper oplever et sted. Først identificerer man, hvem brugerne er – for eksempel børnefamilier, unge fra efterskolen eller seniorer – og dernæst ser man stedet gennem deres briller. Hvad kunne stå i vejen for, at de føler sig velkomne? Og hvad skal der til, for at de får lyst til at blive en del af fællesskabet?” forklarer Mille Møller Nielsen om metoden.

2. Involver lokalsamfundet aktivt
Fællesskab opstår, når folk bliver inviteret ind og bliver hørt. Derfor er det en god idé at gøre lokale aktører, foreninger og naboer til medspillere i projektet. Det kan ske gennem borgermøder, åbent hus eller uformelle samtaler – og ved at at være åbne over for kritik og turde bruge den konstruktivt.

Et andet godt værktøj er “Postkort fra fremtiden”, hvor I beder brugere og interessenter om at formulere deres visioner og ønsker for stedet. Deres følelse af ejerskab og relevans vokser, når de kan se deres egne idéer afspejlet i projektet.

Læs mere om værktøjet i Realdanias Håndbog i projektudvikling

3. Tænk i vedvarende værdi
At et projekt er indviet og taget i brug, betyder dog ikke, at det er færdigt. Tværtimod. Først når det fysiske projekt står der, kan værdiskabelsen for alvor begynde. Her er det vigtigt at give plads for videre udvikling og forandring — og skabe mulighed for at nye kræfter kan sætte deres aftryk.

Derfor er det afgørende at udvikle en realistisk driftsmodel, mener Mille Møller Nielsen. Driftsmodellen skal både inddrage projektgruppen og de lokale kræfter og samtidig være fleksibel nok til at håndtere, at frivillighed er dynamisk. Mennesker kommer og går. Og hvis projektet skal bevare sin relevans og undgå at stagnere over tid, må det tilpasse sig de uundgåelige forandringer.

4. Fasthold motivation og søg inspiration
For at et projekt kan blive ved med at leve, skal kræfterne bag have energien til at drive det. Og her peger Mille Møller Nielsen på, hvor vigtigt det er at fejre de små sejre undervejs, både for at styrke sammenholdet og for at minde hinanden om, at forandring starter i det nære. 

Det kan være ved at holde arrangementer, opsøge andre projekter, hente idéer på tværs af fag og steder eller bruge Underværker-netværket som en kilde til sparring og fælles læring. På den måde bliver motivationen ved med at næres, og projektet står stærkere på lang sigt.

Hvad er social bæredygtighed?
Social bæredygtighed handler i sin kerne om at sikre livskvalitet og lige muligheder for alle, uanset alder, baggrund eller funktionsevne. Det handler om tryghed, tilgængelighed, adgang til fællesskaber og mulighed for at deltage aktivt.

Hos Underværker tror vi på, at social bæredygtighed gør projekter stærkere – og lokalsamfund mere levende. Og når I aktivt arbejder med fællesskab, inklusion og lokal forankring, giver I også jeres projekt bedre vilkår for at vokse og vare ved.