Natur - Huset
Støttede projekter
Hvad er idéen?
Byens midte fremstod meget forladt, så projektet ville gøre bymidten mere spændende ved at skabe et levende hus, der kunne være lyst og brugervenligt. Huset skulle være et levende samlingssted, som kan appellere til alle aldre, børn, unge, ældre, et hus med lys i vinduerne, et hus, som vil summe af liv ugen igennem, et hus med højt til loftet.
Men også et hus hvor turister kan få et indblik i vores unikke natur og ikke mindst historien om Starup-Tofterup. Turister kan bruge huset som udgangspunkt for planlægning af vandre- og cykelruter og der skal afholdes foredrag om den vestjyske natur.
Hvor skal idéen realiseres?
Bygningerne er den tidligere brugsforening fra 1928 som blev tilbygget i 70 og 80erne og senest i 2001. Bygningerne ligger lige i centrum af Starup-Tofterup.
Baggrunden for projektet var at skabe liv i bymidten både for borgerne og ikke mindst for indenlandsturismen. I området ligger Kyst til Kyst stien Vejle/ Blåvand, en kommende cykelsti på jernbanen Bramming/Grindsted og Holme Å, som er elsket af lystfiskere. I området ligger også Hyttebyen, Afgræsnings-foreningen og Naturuniversitetet.
Bygningerne blev ændret til turistinformation, iværksætterkontorer, ungdomsklub, fitness- danse- møde- og kursuslokaler, og skal være et hus hvor naturen inddrages for bedre udbredelse af viden.
Hvad omfatter projektet?
Projektet har bestået af flere etaper:
Etape 2: Indeholdt etablering af turistinformation, iværksætterkontorer og et mødelokale. Her kunne iværksættere for et beskedent beløb anvende et kontor til at afprøve drømme.
Etape 3: Var startskuddet til en ungdomsklub, her kunne planlægges mange forskellige aktiviteter for ungdommen, som ikke involverer idræt.
Etape 4: Fitness- danse og sanselokaler, hvor sundheden er i højsædet for folk i alle aldre, med eller uden instruktører.
Tanken var at hele huset skal være så CO2 neutralt som muligt, for at opnå god bæredygtighed.
Hvem står bag projektet?
Den selvejende institution NATUR - HUSET, har egen bestyrelse på 5 medlemmer.
NATUR-HUSETs medlemmer har en bred håndværksmæssig erfaring. Kan udføre, udgravnings- støbe- isolerings- beklædnings- malerarbejde og meget mere.
Projektorganisationen og bestyrelsen har stor erfaring fra tidligere frivilligt arbejde i form af:
- Opbygning af "Hyttebyen Holme Å", Starup-Tofterup
- Flere har været eller er selvstændige erhvervsdrivende og/eller medlemmer af Starup Sogns Borgerforening, idrætsforening, spejderne og Holme Ådalens Afgræsningsforening som naturplejer ca. 80 ha. engarealer, naturuniversitetet, m.m.
Hvordan involveres lokalsamfundet?
NATUR-HUSET er en selvejende institution, oprettet af Starup Sogns Borgerforening med en medlemstegning på omkring 300 medlemmer
Projektet er med i Varde Kommunes udviklingsplaner og bliver bakket godt op. Pro Varde servicerer Turistinfo, Natur-Kultur Varde bakker ligeledes op.
NATUR-HUSET skal gøre bymidten attraktiv, og derigennem fremme bosætning sammen med byens andre faciliteter. NATUR HUSET vil samarbejde med alle sognets foreninger og erhverv for et bedre kendskab til vores by og natur.
Del
Del
Del projektet på de sociale medier for at skabe opmærksomhed og opbakning