Stella Polaris Arts

Støttede projekter - Region Syddanmark

Vi vil transformere en lade på Strynøs nordligste gård til et lokalt event space med live musik, udstillinger og farm-to-table bistro. Gennem vores internationale netværk af musikere og billedkunstnere vil vi kuratere et stærkt kulturelt program. I dagstimerne vil bistroen også fungere som øens første åbne kontorfællesskab. Stella Polaris vil styrke det lokale fællesskab med kultur og økonomi.

Hvad er idéen?

Formålet med dette projekt er at skabe en kulturel perle i det sydfynske øhav.

Strynø er allerede rig på fællesskab og kulturelle initiativer. Øboerne viser stærk støtte for lokale tiltag. Med blot 240 indbyggere har vi 19 nationaliteter.

I vores forening ønsker vi at skabe Stella Polaris Arts som et sted, hvor vi nærer kroppen, sindet og sjælen af vores samfund med kunst, musik og god mad baseret på grøntsager, kød og drikkevarer fra de lokale gårde.

Vi ønsker at bringe kunstnere, musikere og gæstekokke fra vores internationale fællesskab til Strynø og bidrage til øen med kultur.

Hvor skal idéen realiseres?

Projektet skal realiseres på Nørrevej 9 på Strynø.
Før initiativtagerne Gabriel og Cecilie besøgte Strynø i 2020, havde de boet mange år i NYC efterfulgt af 1,5 år i Berlin. Så snart de satte fødderne på Strynø forelskede de sig i samfundet og naturen og tænkte, dette ville være det perfekte sted at realisere drømmen om at skabe et internationalt musik- og billedkunstresidency med galleri, musikstudio og eventspace. De begyndte at lave små huskoncerter og udstillinger og fandt hurtigt ud af, der var stor lokal opbakning og behov. Nu har de købt gården ved vandet og tilbyder en lade til øen.

Hvad omfatter projektet?

Projektet omfatter en lade (til event spacet) samt et afsnit af en anden lade, som skal laves til toiletter og køkken.
Væggene skal isoleres, varme skal installeres, køkken og badeværelser skal bygges. Taget skal repareres med indehavende skiffertagplader. Der er indendørs gang fra køkken og badeværelse til eventspacet, som man også kan få adgang til over gårdspladsen. Placering af badeværelse og køkken er baseret på allerede eksisterende kloakering og vandrør og ligger i midten af alle laderne, så man senere kan udvikle en ny fase af projektet og udbygge til residency for musikere og billedkunstnere.
Som forening vil vi invitere internationale kunstnere og gæstekokke til at komme og deltage. Vi vil involvere de unge teenagere og andre interesserede i frivilligt arbejde og hjælpe med at uddanne dem indenfor eventfaget. Vi vil skabe højtkulturelle events og har en ambition om at blive et destinationsstjerne, som folk fra hele verden vil besøge.

Hvem står bag projektet?

Musiker Gabriel og musiker/billedkunstner Cecilie ejer gården og sammen med øens interesserede har de skabt en forening. Billedkunstnere Ingolv Helland og Mads Thomsen er kunstkonsulenter. Købmand Wojtek Źochowski er musikkonsulent. Paul Evans er event producer. Læge Kirsten Havemann, restaurantejer samt computer programmer Jørgen Nguyen, landmand og bygningskonsulent Adil Fathi Dahlbæk Almasri og kunstner Jeremy Cosmo Davies, pædagog Amina Ghazaleh og phD i universitetspædagogik Donna Hurford er desuden også involveret i projektets udgangspunkt. Vi søger en bogholder.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Langeland kommune har ofte skrevet til os for at bede os byde ind med kulturelle events. Vi ser frem til at tage disse events ud af privaten og bidrage fra et fællesskab, hvor flere kræfter i samfundet er involveret. Vi ønsker at tiltrække besøgende fra hele verden og dermed have en direkte økonomisk påvirkning på vores lille øsamfund.
Foreningen består af naboer til Stella Polaris Arts samt andre kunstnere og musikere på øen. Sammen skal vi køre stedet og hjælpe hinanden med at involvere lokale drivkrafter og tiltag på øen. Vi ser frem til at arbejde med mange af de små foreninger på øen.

Hvem gavner projekter og hvordan?

Vi skaber et event space som vil bidrage til den kulturelle diversitet på Strynø og som vil bringe nye oplevelser til øen - både til den lokale befolkning, til turisterne og til kulturskaberne. SPA skaber et frivillig-program, så de unge på øen kan få erhvervserfaring. Gabriel har spillet på mere end 130 musikalbum. Cecilie er uddannet fra kunstakademiet og er aktiv billedkunstner. Sammen har de bandet Gate to Venus. De tilbyder et internationalt netværk af anerkendte billedkunstnere og musikere, som glæder sig til at dele deres kreativitet med øen. SPA vil rumme alle folk på Strynø.

Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

Vi oplever et stort behov for socialt initiativ for enkeltmandsvirksomhederne på øen. Vores kontorfællesskab i bistroen skal være åbent 2 hverdage om ugen. Man kan opholde sig gratis eller støtte med medlemsskab. Der findes intet andet sted på øen, der er åbent året rundt, hvor man kan få en kop kaffe og sidde og hygge sig sammen, arbejde på sin computer eller læse en bog. Hver uge vil der være kulturelle events. 4 dage om ugen i vinterhalvåret er bistroen åben for servering eller take-away. Der vil være mere aktivitet om sommeren. Der vil altid være aktivt skiftende kunstudstillinger.

Projektfakta

Samlet budget

1083942 kr.

Ansøgt beløb

1000000 kr.

Beliggenhed

Nørrevej 9
5943 Strynø
Strynø

Organisation

Stella Polaris
Nørrevej 9
5943 Strynø
https://www.stellapolarisarts.com/

Kontakt

Cecilie Beck Kronborg

soundvisionlab@gmail.com