Den Gamle Skole i Kirke Værløse

Udvalgte projekter 2024 - Region Hovedstaden

Den Gamle skole i Kirke Værløse skal være forsamlingshus. Den består af to bygninger, selve skolehuset og et anneks. Den gamle skolebygning skal fortsætte med at fungere som forsamlingshus også med udlejning til større begivenheder f.eks. fødselsdage. Annekset skal være landsbyens mødested. Et sted, der er åbent for alle altid, og hvor landsbyens borgere let kan søsætte pop-up aktiviteter.

Hvad er idéen?

Kirke Værløse er en landsby med en masse initiativer fra borgerne. Vi mangler et sted hvor de kan leves ud. Vi har i løbet af de sidste to år haft et voksende antal initiativer til fælles aktiviteter. Dette har inkluderet udendørs landsby-fitness, fælles 'bring-dit-eget-bord-og-mad-' brunch, fastelavn, skt. lucia optog, Sankt Hans, høstfest, halloween og juletræstænding. Med andre ord, har vi masser af initiativer, men ikke et egentligt samlingshus, som vi kan kalde vores. Derfor skal vi skabe et moderne og bæredygtigt forsamlingshus for vores landsbysamfund.

Hvor skal idéen realiseres?

Den Gamle Skole er det oplagte forsamlingshus. Vi ønsker at bibeholde udlejningsfunktionen i Den Gamle Skole og optimere driften, så vi bedre udnytter det potentiale, som bygningens placering har. Bygningerne ligger midt i den gamle landsby, og lige ved siden af en af Nordsjællands smukkeste landsbykirker. De falder indenfor arkitekturen i landsbyen, med gule mure og stråtag. Bygningerne skal renoveres, så de også inde, såvel som ude, understøtter landsbymiljøet. Gæsterne skal, i modsætning til nu, møde et moderne professionelt hus med rod i de gamle værdier og en hyggelig atmosfære.

Hvad omfatter projektet?

Denne indledende fase af proessen, skal fastslå, hvilken renovering, der er behov for, for at skabe et tidssvarende og bæredygtigt forsamlingshus. Bygninger er opført ca. 1850 og er bevaringsværdige. Den gamle skolebygning er forsøgt nødvendigt opdateret. Annekset er totalt forsømt. Der skal isoleres, varme og el skal opdateres. Samtidig skal alle lokaler reorganiseres, og køkkenet skal have en mere praktisk placering og indretning. De sanitære forhold skal opdateres så de overholder bygningsreglementet for offentlige bygninger, herunder skal de gøres handicapvenlige. Bygningerne har stråtag som er blevet lagt for ca. 15 år siden.

Denne første fase af projektet skal derfor:
- Afdække bygningernes vedligeholdelsestilstand og skabe fuldstændig klarhed over økonomien i at få istandsat bygningerne.
- Afsøge mulige forretningsmodeller. Herunder juridisk rådgivning om stiftelse af en (eller flere) juridiske enhed(er), der kan stå for udlejning, drift og økonomi.

Hvem står bag projektet?

Foreningen den Gamle Skoles Venner er hovedaktør på projektet og ansvarlige for driften af Den Gamle Skole. Det er dog vigtigt at fastslå, at foreningen er sammensat af borgere i Kirke Værløse, og på mandat fra disse borgere på en årlig generalforsamling. I henhold til foreningens vedtægter er det den samlede bestyrelse, der kan træffe beslutninger og er ansvarlige for processen. Bestyrelsen har dog allerede, og vil fortsat, gøre brug af lokale kræfter og viden i forhold til projektet. Alle beslutninger vil blive delt på borgermøder, hvor endelige planer vil blive forelagt landsbyens borgere.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Furesø Kommune ønsker ikke at fortsætte med at drive og vedligeholde bygningerne. Derfor har de kontaktet Grundejerforeningen for Kirke Værløse og Omegn, for at tilbyde en lempelig overdragelsesaftale af Den Gamle Skole. Der er tilsagn, om en udlejningsaftale på mindst tre år på favorable vilkår, før en egentlig overtagelse af bygningerne finder sted. Der er siden henvendelsen afholdt to velbesøgte borgermøder omkring landsbyen og mulighederne for et forsamlingshus. Der er en god kontakt til foreningshuset i Ganløse og foreningen kan drage nytte af deres erfaringer med præcis samme opgave.

Hvem gavner projekter og hvordan?

Målgruppen er borgerne i Kirke Værløse, unge som voksne, og div. foreninger. Den gamle skolebygning skal fungere som byens forsamlingshus , mens annekset skal være landsbyens åbne mødested. Stedet hvor landsbyens borgere let kan søsætte pop-up aktiviteter. Det kan være fællesspisning, historie aften, en uformel strikkeklub eller en hyggelig eftermiddag med musik eller børneyoga, eller de unge kan lave efter skole aktiviteter. Det skal være en alternativ platform til sociale medier og interesse-baserede foreninger. Det skal være et mødested, alene med det formål at mødes.

Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

Den gamle skolebygning skal fortsat fungere som forsamlingshus til udlejning til større begivenheder. Forsamlingshuset kan lejes af alle, der ønsker at holdes deres arrangement i landsbyens omgivelser. Annekset skal tilhøre landsbyen. Det skal være en platform, der giver mulighed for at byens borgere, unge som voksne, kan mødes på tværs i landsbyen. Det sagt, så skal alle aktiviteter i begge bygninger ligge inden for fastsatte retningslinjer. Herunder
begrænsninger på støj, hvor meget man må ændre på rummets indretning eller at aktiviteten skal være offentlig tilgængelige og non-profit.

Hvordan er bæredygtighed tænkt ind i jeres projekt?

Fra et miljø perspektiv, og med udgangspunkt i at "de mest bæredygtige bygninger er dem, der allerede er bygget", er der, i projektet, et stort blik på at reducere klimabelastning og ressourceforbrug. Det er der fordi store dele af projektet handler om en renovering og energioptimering.
I den nuværende stand er bygningerne ikke godt vedligeholdt og risikerer at gå i forfald.
Samtidig er den nuværende opvarmning og isolering af bygningerne ikke optimal.
I den planlagte renovering vil bygningen blive efterisoleret, og varmekilden vil blive skiftet fra gas til varmepumpe.
Dette gør brugen af forsamlingshuset mere energieffektivt både på kort og på langt sigt.

Idet projektet er designet til at skabe nye sociale relationer på tværs af alder og øvrigt tilhør er der også stort fokus på social bæredygtighed. Projektet er frivilligt drevet af indbyggere i landsbyen, og målgruppen er også alle indbyggere i landsbyen, og det omkringliggende samfund. Den ene af bygningerne skal lejes ud for at skabe et økonomisk fundament for at opretholde og vedligeholde bygningerne, men annekset er tilgængeligt uden omkostning for alle byens indbyggere.

Endeligt er der et stort aspekt af kulturel bæredygtighed. Bygningerne som der er tale om er fra midten af 1800 tallet, og byens gamle skole. Den sidste klasse forlod skolen i 1964, hvor børnene blev flyttet til en større skole i Værløse. De sidste mange har kommunen drevet skolen som et udlejningslokale, men har ikke ønske om at opretholde den funktion. Projektet vil derfor gerne understøtte bevaringen og vedligeholdet af den gamle fine skolebygning og tilhørende stald (annex), samt holde liv både i bygningerne men også i historien om den gamle skole i Kirke Værløse.

Projektfakta

Samlet budget

6000000 kr.

Ansøgt beløb

250000 kr.

Beliggenhed

Smedegade 5
3500 værløse
Furesø

Organisation

Den Gamle Skoles Venner
co/ kildebakken 13
3500 Værløse
http://www.dgs-venner.dk

Kontakt

Charlotte Torp

charlottetorp@gmail.com