3daysofdesign x Spacon&X - Refshaleøen Distrikt 11

Åben for stemmer - Region Hovedstaden

Design festivalen 3daysofdesign og arkitektur- og design huset Spacon & X er gået sammen om at skabe et nyt design distrikt på Refshaleøen under 3daysofdesign. Her vil vi, gennem en række initiativer og aktiviteter i byrummet, berige Refshaleøens lokalområde ved at sætte spot på de mindre virksomheder, de kreative iværksættere, næste generation af designbrands og de skæve og innovative ideer.

Hvad er idéen?

PÅ Refshaleøen ønsker 3daysofdesign at forene lokale steder med kuraterede design udstillinger, så området vil byde på smukke, skæve og innovative oplevelser – små som store. Drømmen er at skabe et stærkt, men mere “skævt” udstillingsvindue, hvor der er mulighed for at bryde normer, tage chancer og turde eksperimentere. Et område, besøgende vil søge hen til, for at blive guided og lære om nye materialer og former – vi sætter fokus på den bæredygtige tilgang til produktionen - og samtidig er der mulighed for opleve et autentisk og lokal oase i Kbh.

Hvor skal idéen realiseres?

Projektet vil blive realiseret under design festivalen 3daysofdesign fra 7-9 juni 2023 ude på Refshaleøen.

Hvad omfatter projektet?

3daysofdesign vil udfolde potentialet på Refshaleøen sammen med aktitektur og design huset Spacon & X og skabe et overlæggende greb i byrummet, der fungerer som ”storyteller” – en navigation og wayfinding for den besøgende – på tværs af områdets mange design udstillinger hos de lokale virksomheder på Refshaleøen. Refshaleøen bliver i bund og grund et kreativt mødested, hvor udstillere og besøgende kan opleve betydningen af samvær, fællesskab og samtaler gennem en række initiativer, installationer og byaktiviteter bygget af Spacon & X, for at fremhæve området og de kreative kræfter her. 3daysofdesign vil derefter aktivere området med foredrag, middage og arrangementer, der er drevet af nysgerrighed, designtalent og kreativitet, der provokerer til diskussion og giver mulighed for forandring og udvikling til det bedre.

Hvem står bag projektet?

3daysofdesign er en design festival der er åben for alle, som har lyst til at vide mere om design, kunst og kultur. For at skabe et bedre overblik over de mange udstillinger vi har i hele byen, har vi mappet København i 10 distrikter og i år vi vil meget gerne fokusere på Refshaleøen som vores nye 11 distrikt. For at skabe de bedste rammer for at bygge en stærk historiefortælling op er vi gået sammen med Spacon & X. Vi håber at vores initiativ og det vi bygger op kan få lov at blive i byrummet og derved sættes der et aftryk på Refshaleøen som kan leve videre.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Gamle fabriksbygninger på Refshaleøen er nu hjemsted for et alsidigt udvalg af gallerier, bio restauranter og kunstnerværksteder. Alle steder vil blive matchet op med designere, som kuraterer deres egen udstilling under 3daysofdesign. Vi er i dialog med både udstillere og lokaliteter på Refshaleøen og også med Refshaleøens Ejendomsselskab, By&Havn og KK, som bakker op om projektet. Vi håber at berige Refshaleøens lokalsamfund og aktivere bymiljøet ved at fejre og promovere de små virksomheder derude, de kreative iværksættere, næste generation af designbrands og de skæve og innovative ideer.

Hvem gavner projekter og hvordan?

Formålet med at skabe et nyt område på Refshaleøen under 3daysofdesign, er at skabe et mødested, hvor vi fejrer og hylder de entreprenante og kreative designere, styrker de nye talenter, såvel som de allerede eksisterende virksomheder i deres kreative innovationsprocesser, og dertil sætte spot på deres håndværk og design. Vi håber at kunne forene designbrands og kunsthåndværkere på tværs af designudtryk, kreativitet og udvikling og give de kreative plads til at være præcis, som de ønsker at være. Området vil være et eksklusivt udstillingsvindue, men inklusivt og åbent for alle.

Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

3daysofdesign er fra 7-9 juni 2023 og er en eksklusiv design festival, men inklusiv og åben for alle der har lyst til at være med.

Projektfakta

Samlet budget

600000 kr.

Ansøgt beløb

100000 kr.

Beliggenhed

Refshalevej
1432 København K
København

Organisation

3daysofdesign
Frederiksholms Kanal 1, 3 sal
1265 København K
https://www.3daysofdesign.dk

Kontakt

Marie Brøbech

marie@3daysofdesign.dk