Adgang for alle - Installation af elevator i Frikirken Salem
Åben for stemmer - Region Hovedstaden
Vi arrangerer forskellige sociale og kulturelle arrangementer. Desværre er der begrænsninger på grund af utilgængeligheden af vores største fællesrum, der er placeret på første sal, hvilket hindrer personer med gangbesvær i at deltage. For at imødekomme dette behov søger vi midler til at installere en elevator i kirken, så alle kan få adgang til vores største fællesrum.
Hvad er idéen?
Formålet er at forbedre det sociale arbejde i Frikirken Salem og sikre lige deltagelse for alle i lokalsamfundet, uanset fysiske begrænsninger. En indendørs elevator vil tillade personer med gangbesvær at deltage i utilgængelige arrangementer. Placeringen er omhyggeligt planlagt for at bevare brugernes værdighed og undgå følelsen af udstillelse eller anderledes behandling. Vores mål er at sikre, at alle oplever samme respekt og værdighed, uanset handicap.
Hvor skal idéen realiseres?
Projektet skal ske i Frikirken Salem med henblik på at skabe en inkluderende kirke. Installationen af en elevator vil sikre fuld deltagelse for personer med gangbesvær og fysiske begrænsninger. Det nuværende fysiske layout af bygningen, herunder stueplan med kirkesal, spejderlokale og køkken samt anden sal med teenager-lokale og multirum, giver mulighed for at placere elevatoren strategisk nær multirummet. Dette vil bevare og udbygge faciliteterne og skabe et tilgængeligt miljø for alle.
Hvad omfatter projektet?
Projektet omfatter installationen af en elevator i Frikirken Salem for at øge tilgængeligheden. Denne ændring indebærer tilpasninger af de fysiske rammer, herunder installationen af elevatoren i et område nær multirummet på anden sal. Dette vil give personer med gangbesvær og andre fysiske begrænsninger mulighed for at få adgang til kirkesalen og andre faciliteter på første sal. Projektet fokuserer på at skabe lige adgang og inklusion for alle brugere og gæster.
Hvem står bag projektet?
Projektet involverer to hovedaktører, Frikirken Salem og MinElevator. MinElevator fungerer som bygherre og udfører arbejdet på vegne af Frikirken Salem. Efter installationen vil Frikirken Salem være ansvarlig for den senere drift, herunder den generelle drift af foreningen og tilhørende lokaler. Vedligeholdelsen af elevatoren sker gennem en serviceaftale med MinElevator, der sikrer, at elevatoren opfylder de nødvendige krav og standarder.
Hvordan involveres lokalsamfundet?
Vi samarbejder med Kirke Care Danmark, Kirkens Genbrug, Frederiksværk og Menighedsplejen i Danmark, hvoraf de to første er en del af Menighedsplejen. Vores arbejde er diakonalt orienteret, og vi har en fælles vision om at gøre en forskel på det sociale plan. På nuværende tidspunkt har vi ingen formel relation til kommunen, men vi er åbne for et tættere samarbejde inden for det diakonale og sociale område.
Hvem gavner projekter og hvordan?
Eksempler på konkrete aktiviteter, som vil blive gavnligt påvirket af en elevator, er vores
Mandagsspisning: 6-8 personer to gange pr måned
(stofmisbrugere, alkoholikere og andre socialt udsatte)
Halsnæs Spiser Sammen: 100 personer to gange pr år
(Alle borgere, der ønsker fællesskab og et gratis måltid mad)
Café 50+: 50-55 personer 6 gange i året
(Alle borgere i målgruppen, der søger fællesskab)
Værkstedscafé: 8-12 personer hver mandag undtagen helligdage, ferieperioder
(Opsamlingspunkt for mandagsspisning, folk fra menigheden og løst tilknyttede)
Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?
Der er ingen lukkede arrangementer, og alle er velkomne til at deltage. Vi afholder særligt udadvendte arrangementer som fællesspisning, mandagsværksted, Café 50+, Familieklub og Kids Fun Day. Alle er også velkomne til vores mere religiøse aktiviteter, herunder gudstjenester og undervisning.
Vores vision er at være et samlingssted for sociale og kulturelle arrangementer. Elevatoren vil bidrage til denne vision og skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø, hvor mennesker kan mødes og deltage i forskellige aktiviteter.
Del
Del
Del projektet på de sociale medier for at skabe opmærksomhed og opbakning