GRØNNE BØNNER - Nørrebros nye non-profit grønne landbrugstorv.

Åben for stemmer - Region Hovedstaden

Vi vil skabe et non-profit grønttorv for sjællandske, regenerative småskala jordbrug.
Et levende torv til kunst, vidensdeling og samtale om et bedre landbrugsland, med foredrag, forsamling og fællesskab omkring jord og mad.
Et åbent, rart offentligt rum,med fokus på spiselige planter, og respektfuld dyrkning af dem.
Grønne Bønner er en bøn om et grønnere landbrug, og et skønnere fødevaresystem.

Hvad er idéen?

GRØNNE BØNNER har til formål, på et almennyttigt grundlag, at skabe en plads i byen for det regenerative landbrug.

At samle bønder, byfolk og alle plantespisere i fællesskab omkring vores kærlighed til grønne sager.

At støtte og samarbejde med bønder i regenerative småskala-landbrug i Danmark, om at formidle deres daglige arbejde for livet i jordens velvære.

At oplyse om og undersøge nuværende og fremtidig respektfuld madproduktion.

At udfordre og perspektivere samfundets værdi af spiselige planter.

At facilitere et gennemsigtigt, non-profit kulturhus og ubeskåret/direkte grønttorv.

Hvor skal idéen realiseres?

På hjørnet af Valhalsgade og Fafnersgade, bag kulturhuset Osramhuset, langs en lille passage ud til Tagensvej, står der to containere. Ovenpå de to containere står der et fælles drivhus, tilgængeligt for plantedyrkere, planteelskere og alle andre.

De to containere nedenunder er ved at blive ombygget til GRØNNE BØNNER.
De har været brugt til alt fra opbevaring til svampedyrkning - så containerne trænger til en kærlig hånd.
De skal ombygges til ét stort, inviterende rum, som kan huse daglig non-profit grønthandel, foredrag og samling af folk.

Det bliver et meget livligt sted for kvarteret.

Hvad omfatter projektet?

Vi vil omdanne de to containere til ét stort åbent rum, med selvbyggede vinduesskydedøre, så man kan åbne op ud til den lille urbane gårdsplads, som ligger mellem Tagensvej og Fafnersgade.

Vi vil først og fremmest fjerne de to containervægge imellem containerne, og understøttemed nogle store bærende jernprofiler, som søjler, der skal bevare den strukturelle integritet.

Vi vil erstatte en rådden træfacade ud mod torvet, med selvbyggede jernvinduespartier med sprosser, som skal kunne åbne og lukkes som skydedøre morgen og aften.

Vi vil lave en bæredygtig lervæg ud af genbrugsler, som backdrop til grønttorvets standepladser.

Vi vil restorere og istandsætte containerne på bæredygtig vis, så de kan holde evigt som bytorv.

Vi vil selv snedkerere og bygge inventar ud af egetræ.
Vi vil indkøbe butiksvægte, tekstiler, magneter, og inventar til forskønnelse og drift.

Vi vil bygge et rum, som kan kunne huse foredrag, worksshops, fællesspisninger mm. samt daglig non-profit markedsdrift.

Hvem står bag projektet?

Grønne Bønner er en selvstændig ikke-ehvervsdrivende non-profit forening.
Bestyrelsen består af mig, Otto Ravn og min kollega, ejer af Lille Bakery Mia Boland.
Vi har PT ingen foreningsmedlemmer.
Vores medlemmer er tænkt som dem, som aktivt arbejder for foreningens formål.
Vi bygger stedet sammen med vores netværk, og arbejdskraften er primært frivillig.

Otto Ravn vil have ansvar for senere daglig drift i samarbejde med en frivilligkreds af studerende og interesserede fra byen og landet.
Begivenheder bliver arrangeret i samarbejde med aktører fra det regenerative landbrug.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Folket indrages på ugentlig basis til at deltage i aktiviter, begivenheder og foredrag på matriklen. Alle er altid velkomne her.

Vi er i tæt samarbejde med foreningen Grønt Marked, og bageriet lille Bakery.

Vi ønsker at samarbajde med de lokale aktører, så meget som muligt.

Vi vil samarbejde med Én Jord - genanvendelige lerbaserede byggematerialer.

Vi har fået sponsoreret egetræs afskæringer til bygning af inventar af Bondeskovgaard Savværk, som bæredygtigt saver udelukkende lokalt træ.

Vi lejer kvadratmeterne af Kulturhuset Osramhuset.

Vi er støttet af folket, med frivllige donationer.

Hvem gavner projekter og hvordan?

Projektet skal gavne alle i storbyen - samt den bredere befolkning via sit formidlingsarbejde.

Ved at skabe et fysisk sted til ære for de sjællandske småskala bønder, ønsker vi at slørre grænsen mellem land og by. Det bliver et mødested, hvor vi kan komme hinanden nærmere - og sammen blive klogere på hvordan vores landbrug og fødevaresystem skal udvikle sig gennem klimakrisen. Og evt aktivere unge i landbruget.

Et sted hvor det spiselige planterige får lov virkelig at skinne igennem, og hvor børn og voksne kan cykle forbi og dufte, spørge, smage og se hvad der gror - lige nu, lige her.

Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

Mandag - lørdag i dagtimerne er det åbent, som non-profit grøntsag og plantetorv.

Alle kan komme, købe lokale, bæredygtige grøntsager/frugt/nødder/bær/urter direkte fra bønderne til deres MobilePay nummer, som en vejbod i byen.
Grønne Bønner ser ingen af de penge, og tager ikke penge for at facilitere rummet / standene for småskala bønderne.

I dagstimerne er man meget velkommen til at indtage torvet som sit eget, sætte sig med en lokal kaffe og læse eller studere ved et bord.

Med jævnligt mellemrum vil der være aften arrangementer og til tider dagsarrangementer. Alle skal være velkomne

Hvordan er bæredygtighed tænkt ind i jeres projekt?

Vi bruger stortset kun genbrugsmaterialer.

Genbrugsjern doneret fra nedrivningsfirma JC Nedrivning.
Afskæringstræ fra Bondeskovgaard til bygning af inventar.
Genbrugsler fra Én Jord.
Genbrugstekstiler til loftbeklædning.
Min lillesøster vil væve hør-forhæng til standepladserne.
Donationer af inventar fra den desværre lukkende anerkendte Speceributik i Malmø.

Vi vil søge mod de allergrønneste alternativer til al konstruktion, og ikke bruge materialer/metoder som er klimabelastende.

Genbrug er helt centralt for projektet, naturligvis.

Projektfakta

Samlet budget

152000 kr.

Ansøgt beløb

100000 kr.

Beliggenhed

Valhalsgade 4
2200 København N
København

Organisation

GRØNNE BØNNER
Valhalsgade 4, baggården
2200 København N
gronnebonner.dk

Kontakt

Otto Ravn

otto@gronnebonner.dk