Klæder skaber folk - gælder også Bedsted Forsamlingshus
Åben for stemmer - Region Syddanmark
I udkants Danmark ligger vort gamle forsamlingshus fra 1937, som har tjent lokalområdet i mange gode år, men huset er slidt. Vi vil renovere det så det igen kan blive et samlings sted. Vi er en mangfoldig menneske gruppe af mange nationaliteter. Forsamlingshuset skal bruges til høstfester, fællesspisning, fastelavnsfester, sangaftener, foredrag etc. - Et forsamlingshus som kan samle hele sognet.
Hvad er idéen?
Bedsted forsamlingshus er nedslidt. Eks. er gulvene i begge sale tyndslidte, så damernes høje hæle nemt trykkes igennem under dans :( Indgang og mellemgang er ligeså nedslidte - og trænger til nyt finish etc. - Kort sagt huset mangler en helhed for at virke indbydende for alle, både store og små.
Hvor skal idéen realiseres?
Huset fungere nu men på meget lav blus. Vi har været nødt til at sætte lejeindtægten ned, idet vi ikke kan byde lejere et så slidt hus til fuld pris. Vort køkken er renoveret og fungere optimalt - Halvdelen af den store sal er ligeså renoveret men mangler nyt gulv. Indgangen er kold og "ugemytlig" som vi siger her i Sønderjylland.
Hvad omfatter projektet?
De ydre rammer ændres der ikke på, men indholdet i de forskellige rum trænger i høj grad til at blive opdateret. Den store sal som kan rumme 200 mennesker og den lille 50. Vi har en drøm om at kunne få huset total renoveret så vi kan holde en brag af en 85 års fødselsdagsfest for Bedsted Forsamlingshus for hele lokalområdet.
Hvem står bag projektet?
Vi har en aktiv Bestyrelse på 7 mand, hvor rollerne er fordelt - så der bl.a. er 3 mand der står for bygningen og vedligeholdelse. De øvrige medlemmer er selvfølgelig involveret og kommer gerne med ytringer etc. til projekterne medens de har andre opgaver. Hele Bestyrelsen er aktiv og medbestemmende og har et stort ønske om at være med til at få mere liv i det gamle hus. Bestyrelsen sidder i en to årig periode, og vælges på den årlige generalforsamling. Den nuværende bestyrelse er alle her fra nærområdet og ligger mange timer i det frivillige arbejde.
Hvordan involveres lokalsamfundet?
Vi arbejder tæt sammen med Bedsted Borgerforening, Bedsted Friskole, Bedsted spejder etc. Vi sørger for at aftale diverse arrangementer og får det op på byens portal - så alle kan se det. Herudover bruges facebook også som vindue ud til lokalområdet.
Hvem gavner projekter og hvordan?
En renovering vil gavne en stor målgruppe. Både de enkelte arrangementer for sognet som Bestyrelsen laver såsom fællesspisning, foredrag, sangaftner etc. Vi ligger i et landområde med stor opland - og vi har mange nationaliteter da der er mange udenlandske medarbejdere på de forskellige gårde. Vi går meget op i at samle alle til ovennævnte arrangementer. VI HAR PLADS TIL ALLE. Men det vil også gavne Husets økonomi med en renovering, idet det bliver lettere at udleje lokalerne til diverse fester når huset er indbydende og lækker, og kan ses som en helhed.
Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?
Forsamlingshuset er åben under arrangementer. derudover kan hver enkelt borger leje sig ind. Alle er gode til at møde talstærk op til fælles arrangementer som høstfest, Sankt hans fest etc. Her er Alle velkommen og der er plads til Alle!
Del
Del
Del projektet på de sociale medier for at skabe opmærksomhed og opbakning