Kruses Have (landsbypark)
Åben for stemmer - Region Syddanmark
"UDE er IN" - fælles kulturelle og kirkelige aktiviteter i det fri, igennem genetablering af KRUSES HAVE, så den fremover bliver landsbypark i Sdr. Stenderup, som ramme om lokale fællesskaber, kirkelige og kulturelle arrangementer. Vi ønsker at skabe et levende og aktivt udendørs landsbyfællesskab til leg, sport, koncerter, møder, vielser, dåb og sang mv.
Hvad er idéen?
Igennem genetablering af eksisterende landsbyhave (Kruses Have), at skabe fysiske rammer om landsbyfællesskabet . Skal kunne rumme forskelligartede aktiviteter og arrangementer:
Udendørs vielser og andre kirkelige arrangementer.
Leg – f.eks. boldspil, krolf mv.
Udendørs ´konfirmandstue´
Bålarrangementer.
Grønne arrangementer.
Mindre koncertarrangementer .
Udendørs kunstudstillinger.
Halvørådets møder og debatarrangementer.
Dele af det lokale Stenholt Havemarked.
Frivillige foreningers møder og arrangementer.
mv.
Se i øvrigt vedlagte projektbeskrivelse.
Hvor skal idéen realiseres?
I den eksisterende Kruses Have i landsbyen Sdr. Stenderup. Haven hørte til den tidligere degnebolig, som udgjorde en væsentlig del af miljøet omkring kirken i landsbyen. Arealet er placeret på den sydlige side af kirkegårdsdiget ved Sdr. Stenderup Kirke, altså helt centralt i landsbyen. Se i øvrigt bilag 1 (haveplan).
Hvad omfatter projektet?
Indkøb af planter, renovering, genetablering af landsbyhave ved anlægsgartner (se bilag 1, 2 og 3).
Udarbejdelse, indkøb og opsætning af nødvendig skiltning. Bronzeskilte udarbejdes af lokal kunstner (se bilag 4).
Indvielsesarrangement (se bilag 5).
Halvøens beboere inviteres bl.a. via Bjert-Stenderup Avisen og Bjert-Stenderup Gruppen på FaceBook og hjemmesiden www.bjert-stenderup.dk
Hvem står bag projektet?
Projektet er forankret i Menighedsrådet ved Sdr. Stenderup Kirke, som er tovholder på nærværende projekt. Menighedsrådet er også tovholder på landsbyparkens vedligehold og aktiviteter. Arbejdet, f.eks. med dette projekt er båret af frivillig indsats.
Hvordan involveres lokalsamfundet?
Parken tænkes at komme til at udgøre et lokalt samlingssted i vores lille landsby for nogle af halvøens mange aktiviteter og tiltag, herunder musikarrangementer mm. jf. ovenfor. Landsbysamfundet - og Stenderuphalvøen som sådan - er karakteriseret ved stor grad af frivillighed. Således er Kirken en central aktør, hvor de tidligere samlingspunkter (skole, arbejdspladser, forretninger mm) er forsvundet, gennem sine mange aktiviteter, som er båret af frivillighed, jf. projektbeskrivelsen. Arrangementerne vil blive annonceret via hjemmesiden, jf. ovenfor.
Hvem gavner projekter og hvordan?
Stenderuphalvøens beboere - store som små. Målgruppen er Stenderuphalvøens beboere, i alt ca. 3500 beboere.
Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?
I princippet døgnet rundt.
Udsnit af tekst (jf. bilag 4) af skilt ved indgangen:
"VELKOMMEN I KRUSES HAVE
En have til en bred vifte af aktiviteter, for eksempel:
Udendørs vielser og andre kirkelige arrangementer
Leg, sport og bålarrangementer
Mindre koncertarrangementer og andre kulturelle arrangementer
Frivillige foreningers møder og arrangementer
Haven er reetableret i 2023 delvist i sin oprindelige form. Tag godt imod haven.
Arrangementer i haven aftales med Menighedsrådet. Færdsel og ophold er på eget ansvar.
Mange hilsner Menighedsrådet
Projektet er støttet af ...."
Del
Del
Del projektet på de sociale medier for at skabe opmærksomhed og opbakning