Nyt liv - til fysisk udfoldelse for udsatte borgere på Bo- og opholdssteder i Nordjylland

Åben for stemmer - Region Nordjylland

Vi ønsker, at renovere og modernisere vores faciliteter, så de kan bruges af udsatte borgere fra bo- og opholdssteder i Nordjylland.

Hvad er idéen?

Formålet for projektet er at give mulighed for, at borgere fra bo- og opholdssteder i Nordjylland kan få en fælles base. Hvorfra nye fællesskaber imellem borgerne kan opstå og rammerne er til stede for, at der kan etableres en fælles mestring til borgerne i livets udfordringer.

Borgere på bo- og opholdssteder er ofte sårbare og usikre, hvorfor vi ønsker at etablere en fælles base, hvor man kan lære at indgå i et fællesskab.

Vi vil bruge ishockeysportens mangfoldighed og eksisterende fællesskab som garant for, at de borgerne møder nye muligheder i livet.

Hvor skal idéen realiseres?

Projektet skal realiseres i GIGANTIUM i Aalborg på adressen Willy Brandts Vej 31; 9220 Aalborg Øst, hvor vi er lejer i Aalborg kommunens store idrætskompleks.

Vi har et stort fællesrum og et stort motionsrum, der skal have en gennemgribende renovering for at projektet kan realiseres.

Hvad omfatter projektet?

Projektet kræver en gennemgribende renovering, for at vi i 1). fællesrummet kan forestå den tiltænkte "undervisning" for målgruppen i livsmestring og for at vi i 2). motionsrummet kan tilbyde tidssvarende faciliteter for den sårbare målgruppe.

Ud over de fysiske rammer som vi ønsker ændret, vil vi for at sikre yderligere mulighed for at der etableres et fællesskab blandt borgerne på tværs af bo- og opholdsstederne - tilbyde deltagelse i fællesskabsarrangementer. Hvor målgruppen inviteres til ishockey og håndboldkampe, som foregår i GIGANTIUM. Ligesom vi vil lave fællestur for målgruppen i biografen og i Fårup Sommerland.

Yderligere vil vi tilbyde den enkelte borger på bo- og opholdsstedet, at prøve sig selv af som frivillig hjælper til en eller flere af Aalborg Pirates hjemmekampe i sæsonen.

Hvem står bag projektet?

Aalborg Pirates er ansvarlig for den senere drift og projektleder på projektet bliver Peter Lauritsen, Udviklingschef CSR, Aalborg Pirates.

Projektets økonomiske part styres af Lars Laursen, Adm. dir. Aalborg Pirates.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Bo- og opholdsstederne i Nordjylland vil være en naturlig samarbejdspartner, da målgruppen for deltagelse i projektet findes blandt deres borgere.

Herudover vil moderklubben, Aalborg Ishockey Klub og foreningen Cool East blive vigtige samarbejdspartnere i projektet.

Cool East er en sammenslutning af 11 store lokale virksomheder der vil tage et fælles socialt ansvar gennem foreningen Cool East. Blandt virksomhederne finder man Port Of Aalborg, Beierholm, Aalborg Portland, Hustømrerne m.fl. Se evt. www.cooleast.dk

Hvem gavner projekter og hvordan?

Målgruppen er borgere på bo- og opholdsstederne i Nordjylland.

Projektet vil skabe en forandring for den enkelte, da man som aktiv part lære at mestre handling, samhørighed og at være en aktiv part i det nye fællesskab.

Målet vil således være, at den enkelte borger som aktiv bruger opnår forbedret livskvalitet og mental sundhed.

Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

Den endelige åbningstid for fællesrum og motionsrum vil blive afstemt med bo- og opholdsstederne ved opstart af projektet.

Der vil formentligt blive tale om tidsmæssige rammer, der er skemalagt. For at sikre deltagelse i et fællesskab på tværs af bo- og opholdssted.

Projektfakta

Samlet budget

816790 kr.

Ansøgt beløb

816790 kr.

Beliggenhed

Willy Brandts Vej 31
9220 Aalborg Øst
Aalborg

Organisation

Aalborg Pirates
Willy Brandts Vej 31
9220 Aalborg Øst

Kontakt

Peter Lauritsen

pl@aalborgpirates.dk