Øget livskvalitet i vandkanten ved Femmøller Strand

Under bedømmelse - Region Midtjylland

I Femmøller Strand er der med udgangspunkt i en badebro opstillet af den lokale grundejerforening opstået en stadig voksende kultur omkring badning. Et stigende antal lokale borgere som besøgende gæster søger badebroen og muligheden for at opleve det blå miljø. I takt med den stigende interesse efterspørges samtidig de kvaliteter en sauna udgør i kobling til badning. En mobil sauna er løsningen.

Hvad er idéen?

Hvorfor en mobil sauna ved isboden i Femmøller Strand er en fantastisk idé

Forestil dig en vinterdag ved Femmøller Strand. Kulden bider, havet damper, og midt i det hele står en lille gruppe mennesker og griner, snakker og deler et øjeblik, der både varmer kroppen og fællesskabet. En mobil sauna kan blive præcis dét – et nyt samlingspunkt, der løfter livskvaliteten og styrker vores lokale kultur samt øger området attraktivitet.

Et løft til samvær, livskvalitet og velvære som løfter områdets kvaliteter funderet i en attraktiv badebro med blåt flag, isbod og p-plads.

Hvor skal idéen realiseres?

Den præcise lokation er ved isboden i feriebyen Femmøller Strand. Placeret i byens hjerte og umiddelbar nærhed af Molskroen. Det er allerede fixpunktet for både fastboende og besøgende, da isboden, p-pladser, badebro, blå flag dagligt kalder og tiltrækker folk fra nær og fjern. En sauna er ikke en original idé, men til gengæld et relativt simpelt greb som vil forstærke og løfte områdets kvaliteter samt attraktivitet yderligere til gælde for tusinde af potentielle brugere.

Hvad omfatter projektet?

Det er fællesskab i praksis – ikke bare i ord. Forankret i historik og kulturarv.

I udgangspunktet en simpel mobil sauna. Det bliver samtidig et nyt socialt mødested, der samler mennesker på tværs af alder, baggrund og interesser. Saunaen bliver et naturligt mødested:

Efter vinterbadning
Efter en gåtur i Mols Bjerge
For naboer, der vil mødes uformelt
For sommerhusgæster, der vil lære området at kende

Femmøller Strand og Mols Bjerge er gennemsyret af kulturhistorie – fra møllerne i Femmøller til sommerhuskolonierne og de gamle badetraditioner. En sauna ved stranden er ikke et brud, men en naturlig forlængelse af den kulturarv. Vi bygger videre på:

• Traditionen for et aktivt friluftsliv

• Havets store betydning for lokalsamfundet

• De klassiske nordiske bade- og saunakulturer

• Den stærke lokale identitet som hersker i Fishers Ferieby

Det er moderne, men dybt forankret i vores lokale historie.

Hvem står bag projektet?

Projektet forankres i byens grundejerforening som sidste år havde 75 års jubilæum. Ud fra grundejerforeningen er der opstået et frivilligt badebrolaug, som står for opsætning og nedtagning af badebroen samt løbende vedligehold. Grundejerforeningen har omkring 500 medlemmer bestående af fastboende som sommerhusejere.

Badebrolauget viser styrken i civilsamfundet i Femmøller Strand på tværs af generationer.

Grundejerforeningen og badebrolauget går sammen om dette projekt, og sender et stærkt signal: Her tager vi ansvar for vores område. Her skaber vi noget sammen.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Projekt støttes formelt af Nationalpark Mols Bjerge og foreningen landsbygruppen Mols Bjerge (under stiftelse).,

Der er et historisk samarbejde med Syddjurs Kommune om ikke mindst pleje af områdets mange naturarealer. Det sker med afsæt i det gavebrev som byens grundlægger Eigil Fischer lagde til grund for sin donation af byens arealer til kommunen tilbage i 1957 herunder en lang række fredede arealer med særlige krav til naturpleje. Arealet hvor saunaen ønskes placeret af Syddjurs Kommune og der pågår aktuelt en dialog omkring placeringen i kobling til en dialog med Kystdirektoratet.

Hvem gavner projektet og hvordan?

En mobil sauna - et endnu stærkere fællesskab.
Femmøller Strand har allerede en stærk tradition for frivillighed og lokalt engagement. Badebrolauget er et levende bevis på, at det lokale civilsamfund her kan løfte i flok når
behovet opstår.
En sauna ved stranden er ikke luksus. Det er et nyt mødested. Det er sundhed, velvære og mental ro i hverdagen. Kombinationen af varme og havdyp er dokumenteret gavnlig for:

· Stressreduktion
· Kredsløb og immunforsvar
· Søvnkvalitet
· Mental sundhed

Det er en gave til både fastboende og besøgende – et lille åndehul, der gør hverdagen rigere.


Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

Der er ikke fastlagt en endelig løsning endnu, men intentionen er at sikre størst mulig tilgængelighed for den bredest mulige målgruppe. Det meste af året bades der fra tidlig morgen til sen aften. Det er ambitionen at imødekomme dette med en udpræget fleksibel løsning. Der pågår aktuelt dialog med Molskroen om støtte fra deres side kan ske via daglig rengøring af saunaen. Vi vil skabe en frivillig baseret løsning i kobling til det eksisterende badebrolaug i form af et saunalaug og som giver den ønskede fleksibilitet med afledt høj grad af tilgængelighed.

Projektfakta

Samlet budget

298585 kr.

Ansøgt beløb

220000 kr.

Beliggenhed

Fuglsøvej 3A
8400 Ebeltoft
Syddjurs

Organisation

GFFS, Grundejerforeningen Femmøllerstrand
Vesteralle 9, Femmøller Strand
8400 Ebeltoft
gffs.dk

Kontakt

Knud Stæhr Pedersen

ksp@gffs.dk