RetroHaven
Under bedømmelse - Region Hovedstaden
For 75 år siden lød børnelatter i haven bag FH - huset i den gamle bydel Østergade 21 Gilleleje, når blege Københavnerbørn var på lejr med Frelsens Hær.
De sov i køjesenge på loftet & spiste under halvtaget i haven.
Drømmen er at genskabe RetroHavens halvtag m lege - spise & samtale zone:
* til de 25 familier knyttet til FH Familiearbejde.
* kaffe hyggekrog for enlige mænd
* nabofællesskaber
Hvad er idéen?
For knapt 3 år siden bød Frelsens Hær igen børn og forældre indenfor. Som opfølgning på julehjælp til sårbare familier tilbydes nu en lille hverdags oase med fællesmiddage, krea & Livssamtalen om det runde bord.
71 familier står i kontaktdatabasen. Rundt 25 familier deltager regelmæssigt.
Så vi mangler plads, især til børne aktiviteter mens livssamtalen foregår om det runde bord.
Drømmen er at genetablere RetroHaven.
Vi har 35 gammeldags campingstole, en grill & en flagstang, men det danske vejr er lunefuldt. Under halvtaget skabes nye lege, hygge og spiseområder også for nye målgrupper.
Hvor skal idéen realiseres?
RetroHaven : baghaven i Frelsens Hærs Hus Østergade 21, Gilleleje kan igen blive stedet hvor økonomisk og socialt sårbare børn tumler, ensomhed brydes og den kulturelle arv i form af retrolege og den danske sangskat genopdages. FH- Husets oprindelige formål er allerede genetableret gennem Familiearbejdet. RetroHaven vil give nye bedre rammer om frivillige aktiviteter, sammenhold & fællesskaber i lokalsamfundet. Historisk var samlinger under halvtaget dagens højdepunkt for børn som til daglig havde økonomiske begrænsninger for fritiden. Den primære målgruppe oplever samme begrænsninger i dag.
Hvad omfatter projektet?
I RetroHaven genetableres et halvtag på langs af muren. Der lægges fliser. Opsættes solcellelamper og terrassevarmere. Nederste del af konstruktionen bliver opbevarings skur. Området deles i
* legezone m retrolege som ringspil, hinkesten, svingstænger m.m.
* spisezone med langbord / bænk 7 bålpande
* hyggezone, hjørnesofa af brugte paller med madrasser
indretning skal være fleksibel så brugsmulighederne øges.
Der skabes enkelte fleksible læ/skille vægge
Området skal danne ramme om forskellige udendørs fællesskabs aktiviteter i mindst 9 måneder om året. Der er direkte adgang både indefra FH-Huset og fra Østergade til RetroHaven.
Dog etableres der en sikkerheds afspærring under aktiviteter, så børn ikke kan løbe ud i gaden.
Familierne & projektteamet har arbejdet med "Postkort for fremtiden" om nye brugsmuligheder. Se postkortene. Indretningen og vedligehold bliver også en del af Familiearbejdets fokus på at styrke fællesskab, medansvar og den enkeltes kompetencer og kreativitet
Hvem står bag projektet?
Projektteamet under ledelse af Hannelise Tvedt består af frivillige & familier fra Familiearbejdet. Lokal entreprenør Christian Nielsen er byggeansvarlig. Frelsens Hærs Hovedkontor støtter med råd, og står som garant for nuværende og kommende drift. Familiearbejdet i Nordsjælland er en gren af Frelsens Hærs Nationale Familiearbejde, hvis database tæller 8000 familier i Danmark. Alle har modtaget julehjælp og bekræftet at de ønsker opfølgende kontakt og tilbud fra Frelsens Hær lokalt.
Projektlederen er idéudvikler af Familiearbejdet i DK, tidligere Landsleder i Frelsens Hær og aut. psykolog.
Hvordan involveres lokalsamfundet?
Det frivillige team består af pensionister og erhvervsaktive samt mødre fra Familiearbejdet. Vores aktiviteter afstemmes med den lokale Folkekirkes. I enkelte tilfælde deltager projektleder som bisidder i familiernes kontakt med kommune eller Familieretshuset. Kommunen støttede Familie-arbejdet gennem &18 midler med en øgende støtte fra kr. 3000 i 23 til kr. 25.000 i 25. Det peger på en anerkendende holdning til det eksisterende arbejde. Kommunen søges om aktivitets støtte til RetroHaven. Håndværkerne i projektet er blevet lokale ambassadører. Frivillige opstår fra deres netværk. B
Hvem gavner projektet og hvordan?
RetroHaven inddeles i lege - spise- & samtalezone til brug uanset vejret til gavn:
* For børn & voksne knyttet til Familiearbejdet hvor nye budgetvenlige udendørs aktiviteter kan udforskes og “ krudt i rumpen “ kan brændes af!
* Som Børnefødselsdags sted
* Som udendørs Bio på storskærm
* Som formiddagscafe´ for“ de gamle drenge” enlige mænd med lille netværk.
* Som del af det populære årlige Østergade loppemarked
* Som nabofællesskab med fællessang om flagstangen og åben grill til den medbragte pølse.
RetroHaven : ensomheden brydes, nye netværk & fællesskaber opstår i en skærmfri zone.
Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?
RetroHaven forventes anvendt flere gange månedligt i mindst 9 af årets måneder under Familiearbejdets samlinger. I tillæg planlægges påske & jul nabofællesskabs aftner med havekrea, fællessang og aftenkaffe. "De gamle Drenge" tilbydes månedlig morgenkaffe i RetroHavens Hyggezone. Udlejning af Retrohaven tilbydes mod betaling til børnefødselsdage, eller alkoholfrie private familiefester. Hyppighed af åbningstid og tilbud afhænger af antal af frivillige, som er stadig stigende, efterhånden som deltagere i Familie- arbejdet finder fodfeste i hverdagen . Idefasen har også vakt entusiasme lokalt.
Del
Del
Del projektet på de sociale medier for at skabe opmærksomhed og opbakning