TURBINEHALLEN - Sydsjællands Movementhal
projekter 2026 - Region Sjælland
På Maglemølle forvandles den gamle papirfabriks turbinehal til et pulserende samlingspunkt for kropslig kreativitet. Her får cirkus, dans, parkour og fysisk teater et hus, hvor provinsens kreative talenter kan spirer op gennem betonen og der kan skabes events for mange. Turbinehallen er den eneste af sin slags i regionen og med den rette renovering bliver den et kulturelt fyrtårn for Sydsjælland
Hvad er idéen?
Turbinehallen skal løse en udfordring i vores område: børn, unge og voksne med fysiske, kreative talenter mangler steder at høre til og udvikle sig. Hvor mange i dag må søge mod København, skaber projektet et lokalt kraftcenter, hvor brugerne kan forme fællesskaber, være medskabere og få adgang til et nyt kulturelt miljø. Formålet er at skabe et varigt, lokalt fællesskab, hvor brugere kan definere deltagelse, skabe kulturevents og få adgang til professionelle faciliteter og sparring - midt i provinsen.
Hvor skal idéen realiseres?
Projektet realiseres på Maglemølle, hvor den tidligere turbinehal rummer unikke industrielle kvaliteter: højt til loftet, rå betonflader og store åbne rum, som naturligt understøtter bevægelse, kreativitet og eksperimenter. Hallen ligger midt på Næstved Havn - et område i transformation fra industri til rekreativ bydel. Turbinehallen er et naturligt skridt i denne udvikling, hvor vi vil bevarer den industrielle sjæl og udnytte potentialet til at skabe et åbent, inkluderende og levende kulturelt fyrtårn for hele regionen.
Hvad omfatter projektet?
De fysiske rammer skal omdannes fra rå industribygning til et funktionelt, fleksibelt og bæredygtigt movementhus.
En grundrenovering er nødvendig og energivenlige løsninger skal sikre et driftsvenligt indeklima året rundt. Loftet skal gennemgå en ombygning for at muliggøre rigging til diverse cirkusdiscipliner samt scenelys. Dertil vil vi lave rigpunkter på ydersiden af bygningen, så man bogstaveligtalt kan danse på væggene.
Cirkus og parkour er facilitetstunge discipliner, hvor vi vil etablere de rette rammer med respekt for bygningens industrielle sjæl. Vi vil skabe fleksible løsninger, hvor elementer fra parkouranlægget også kan udgøre publikumstribune og alternative mødefaciliteter.
En del af renoveringen centrer sig om tilgængeligeheden, da hallen ligger på 1. sal i en gammel bygning. Der skal derfor etableres en trappe lift for at sikre lige adgang og handicapvenlighed. Der skal også indrettes en lounge, så huset bliver levende og fællesskabende fra dag ét.
Hvem står bag projektet?
Overordnet drives projektet i et samarbejde mellem foreningen Kompagni47, Maglemølle A/S og Næstved Kommune. Dertil har DYNAMO indgået et mentorskab med Kompagni47, der netop har erfaring med at skabe rum til cirkus og scenekunst.
Kompagni47 er ansvarlig for projektet, men renoveringen foretages i tæt samarbejde med Maglemølle A/S, Over Byen arkitekter og Frydensberg Productions. Dertil kommer Kompagni47's frivillige, der vil være en uundværlig del af projektet fra start til slut.
Driften af Turbinehallen ligger efterfølgende hos Kompagni47 med tilskud fra Næstved Kommune samt fortsa
Hvordan involveres lokalsamfundet?
Projektet er startet af Kompagni47 - en Næstvedbaseret forening, der i de sidste tre år har kæmpet for lokale faciliteter. Kompagni47 er vokset ud af ungdomsmiljøet i Næstved og har siden organiseret sig som forening, for at kunne varetage interessen for de selvorganiserede miljøer. Derfor er projektet i samarbejde med en række aktører, der ikke tilhører en traditionel forening eller organisation.
Dertil samarbejdes med Næstved Kommune således at kommunale tilbud indenfor bevægelse kan flyttes ud i Turbinehallen, så også de får glæde af de fede faciliteter.
Hvem gavner projektet og hvordan?
Turbinehallens primære målgruppe er mennesker med kreative, kropslige og eksperimenterende interesser, som ofte falder uden for de traditionelle foreningsfællesskaber. Projektet giver dem et sted at høre til, udvikle sig og være medskabere. Næstved rummer allerede stærke, selvorganiserede miljøer for cirkus, dans og parkour, men der mangler egnede faciliteter. Nu giver Turbinehallen mulighed for at fastholde og udvikle et voksende miljø. Samtidig er Turbinehallen også et kulturhus, der afvikler arrangementer, som er åbent for alle.
Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?
Turbinehallen bliver hjemsted for en række arrangementer, som vil være åbne for alle. Dertil vil vi hver uge have "åben træning", hvor hallens faciliteter kan bruges frit.
I dagtimerne vil Turbinehallen være åben for professionelle udøvere, teater produktioner og lignende, mens den om aftenen vil bruges til fritidsaktiviteter for en bred målgruppe foruden den daglig drift i tidsrummet 9-16.
Faste brugere kan få en nøgle, så de kan tilgå hallen 24 timer i døgnet.
Med andre ord forventes Turbinehallen ikke at stå tom mange timer om ugen og vi forventer flere tusinde besøgende hvert år.
Del
Del
Del projektet på de sociale medier for at skabe opmærksomhed og opbakning