Vand og friluftliv ved Nissum bredning
Åben for stemmer - Region Nordjylland
Projektet går ud på at bygge en badebro og et tilhørende madpakkehus. En badebro og et
madpakkehus, som vil give mulighed for at være aktive i og omkring vandet ved Nissum Breding.
Adgang til vandet er blevet begrænset af et igangværende kystbeskyttelse projekt. Området er
offentlig tilgængelig for lokale, sommerhusgæster, turister og handicappede. Skabe et rum til fælles aktiviteter.
Hvad er idéen?
Vi har i 2022 og 2023 brugt mange kræfter og penge på at sikre vores kyst. Kystbeskyttelsen er en hård beskyttelse, i form af en stenkastning. Et projekt til knapt 10 mill. kr. som
har været finansieret af grundejerne. Kystsikringen vanskeliggør tilgængeligheden til vandet, ikke mindst for handicappede, børn og ældre. Vi ønsker, at sikre at alle får let adgang til vandet uanset om man ønsker at bade, dyrke vandsport, opleve livet i vandet. Vi et sted, der kan skabe rammen om oplevelser. Respekt for det naturskønne område, aktiviteter der fremmer, hylder og formidle det simple og nære miljø.
Hvor skal idéen realiseres?
Helligsø Drag ligger ved Nissum Bredning i et naturskønt område 7 km syd for Hurup Thy. Området
består af ca. 430 grundejer, i nærområdet er der også en efterskole, og en række små bysamfund
(Ydby, Hurup, Gettrup, Vestervig og Lyngs ligger alle indenfor en radius af 10 km.). Der er gode
muligheder for offentlig adgang. I sommerhusområdet er der også et sommerhus ejet af
landsforeningen af Polio- Trafik og Ulykkesskadede. Brugerne af huset er fysisk udfordrede og kørestolsbruger.
Hvad omfatter projektet?
En handicap venlig badebro og et madpakkehus.
Projektet vil give mulighed for mange aktiviteter der knytter sig til vandet og naturen i området, der er også rummer et spor på 5,8 km som går langs vandet
Hvem står bag projektet?
Vi er en veldrevet grundejerforening, med mange frivillige aktive medlemmer.
Projektet vil blive organiseret gennem Grundejerforeningen Helligsø Drag, en forening hvis primære formål er kystbeskyttelse og vedligehold af fællesarealer. Medlemsskabet er ikke frivilligt, hvilket sikre at der til en hver tid vil side en arbejdende bestyrelse.
Hvordan involveres lokalsamfundet?
Foreningen vil sikre at der informeres både lokalt og i gennem det ny stiftede Thy klyngen, som er en forening der samler de mindre bysamfund i en forening.
Hvem gavner projekter og hvordan?
- Mindre børn, der kan få oplevelser ved vandet. Opleve spændingen ved at fange krabber, samle muslinger eller fange hesterejer.
- Unge mennesker og andre der nyder livet på vandet ved brug af kajak, surfbræt, kitesurf eller stand up paddel.
- Handicappede der er kørestolsbruger eller har andre fysiske handicap.
- Ældre og gangbesværede der forsat nyder at bade til trods for vigende fysisk helbred.
- Lystfiskere der får mulighed for let adgang til fjordens rige fiskeliv.
- Madpakkehuset et sted alle mødes og hvor det hele samles og forenes.
Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?
Hele året, altid.
Del
Del
Del projektet på de sociale medier for at skabe opmærksomhed og opbakning