Serup Smedje

Håndværk, fællesskab og tilgængelighed.

I Lemvig er en historisk smedje i gang med at blive forvandlet til ramme om et moderne fællesskab, hvor tradition, læring og tilgængelighed går hånd i hånd.

Den ny bygning skal supplere smedjen med værksted, depot, overdækket arbejdsplads med mobilt ildsted og blæseanlæg samt et tilgængeligt handicaptoilet. På den måde skabes både bedre forhold for frivillige og besøgende – og nye muligheder for at gøre smedefaget levende for flere.

De nye faciliteter gør det muligt at forlænge sæsonen og tage imod større og mere mangfoldige grupper. Skoleklasser, ungdomsskoler, spejdere, pensionistforeninger og andre fællesskaber får ikke kun et sted at lære om smedens fag og teknikker, men også et inkluderende sted at samles, spise madpakker og være sammen.

Projektets drivkraft er de frivillige smede, der med stort engagement deler deres viden og passion. Gennem formidling og praktiske aktiviteter inspirerer de både nysgerrige besøgende og kommende håndværkere – og fremmer samtidig en mere bæredygtig tankegang. Her handler det om at reparere frem for at kassere. Og om at se gamle teknikker brugt i en ny kontekst.

Serup Smedje viser, hvordan et historisk håndværk kan være et levende, fællesskabsskabende og tilgængeligt læringsrum, hvor alle kan være med.

Titel: Serup’s smedjes aktivitetsbygning 

Projektejer: Serup’s Smedje

Geografi: Lemvig, Nordjylland

Projektet: At bygge en ny aktivitetsbygning til at skabe bedre rammer for formidlingen af smedjearbejde og muliggøre aktiviteter for større grupper som skoleklasser mm.

Bevillingsår: 2024

Bevilling: 1.000.000 kr. + 100.000 kr., som er øremærket til arkitektrådgivning. 

 

False