Den gode idé
Alle gode projekter begynder med en idé. Men hvordan finder I ud af, om idéen kan bære – og hvordan gør I den tydelig nok til, at andre får lyst til at være med?
Giv projektet en stærk start
Måske begynder det med en tom bygning, I kan se muligheder i? Måske med en aktivitet, I længe har drømt om at skabe plads til? Eller måske mangler lokalområdet et sted, hvor mennesker kan mødes?
Den gode idé udgør grundlaget for hele projektet. Det er den, der skaber lysten til at gå i gang, giver energi til at fortsætte og kan begejstre andre til at støtte op og deltage. Derfor er det værd at bruge tid på at formulere den tidligt i processen.
Hvad er egentlig den gode idé?
En god idé behøver ikke være færdig fra begyndelsen – men den skal betyde noget for jer og helst også for andre. Den må gerne være ambitiøs, men den skal samtidig være mulig at føre ud i livet. Derfor kan I begynde med nogle helt grundlæggende spørgsmål:
Hvad vil vi gerne forandre? Hvem gør vi det for? Hvorfor er projektet vigtigt? Og hvad skal være anderledes, hvis vi lykkes?
Jo tydeligere I bliver på svarene, jo lettere bliver det senere at træffe valg og besvare de spørgsmål, der opstår undervejs i projektprocessen.
Lad idéen vokse sammen med lokalområdet
En god idé bliver ofte endnu bedre, når den møder de mennesker, der skal bruge projektet. Tal med naboer, kommende brugere, lokale foreninger og andre, der kender området. Hvad savner de? Hvad vil få dem til at bruge stedet? Og hvad kunne de selv have lyst til at bidrage med?
I Håndbog til projektudvikling gennemgår vi, hvordan I kan skabe dialog og samarbejde med både kommunen og lokalbefolkningen – og hvordan deres inddragelse kan være afgørende for et vellykket projekt. Det er derfor værd at undersøge, om jeres gode idé også opleves som god af dem, den er tænkt til.
Sæt ord på jeres vision og formål
Når flere mennesker arbejder sammen om et projekt, er det en fordel at have et fælles billede af, hvad I vil opnå.
Visionen er det langsigtede fremtidsbillede: Hvad håber I, at projektet bliver til? En tydelig vision kan skabe motivation og hjælpe alle med at bevæge sig i samme retning.
Formålet handler om hvorfor: Hvilket behov skal projektet dække, og hvilken forskel vil I skabe? Formålet skal være ambitiøst, men også klart, realistisk og accepteret i projektgruppen og blandt de nærmeste interessenter.
Det behøver ikke lyde stort og flot. Tværtimod! Jo enklere I kan forklare, hvorfor projektet er vigtigt, desto lettere bliver det ofte for andre at forstå og bakke op.
Tre øvelser der kan gøre idéen skarpere
Postkort fra fremtiden
Postkort fra fremtiden er en kort og nem visionsøvelse, der hjælper jer med at forestille jer projektet efter, det er blevet til virkelighed. Øvelsen gør jeres ønsker og drømme for stedet mere konkrete. I øvelsen skal I forestille jer, at I sender et postkort fra jeres besøg ved projektet 5 år efter, det er færdiggjort. Start med at vælge en afsender, som skal sende postkortet fra sit besøg (eks. børnefamilien, bedstemoren, venneparret, den lokale borger osv.). Skriv derefter en kort fiktiv tekst om oplevelsen, som afsenderen har haft.
Formålsøvelsen
Formålsøvelsen hjælper jer med at blive enige om projektets vision, formål og konkrete resultater – og skaber en fælles forståelse af, hvad I vil opnå. Øvelsen er et godt første skridt på vejen mod at få sat skarpt på projektets indhold, aktiviteter og formål. Mens vision og formål viser, hvorfor projektet er interessant eller vigtigt, beskriver resultaterne det, I konkret står med, når projektet er slut. Succeskriterier er de konkrete, målbare parametre, I bruger til at vurdere, om projektet har nået sine mål.
Den gode pitch
En pitch er en brandtale, der kort og tydeligt fortæller, hvorfor jeres idé er værd at bakke op om. Den gode pitch hjælper jer med at fortælle kort og tydeligt om idéen til for eksempel samarbejdspartnere, fonde, kommunen og nye frivillige. Arbejdet med pitchen kan samtidig gøre jer skarpere på projektets behov, tilgang og værdi.
Tænk bæredygtige tiltag ind fra begyndelsen
Bæredygtige tiltag behøver ikke komme til sidst som et ekstra lag. De kan sagtens være en del af selve idéen.
Det kan for eksempel handle om at spørge: Kan en eksisterende bygning få nyt liv frem for at bygge nyt? Kan vi genbruge eller reparere materialer? Kan stedet indrettes, så det kan bruges på flere måder og forandre sig over tid? Og kan projektet samtidig styrke lokale fællesskaber?
Projekthåndbogen peger også på fem enkle huskeregler i arbejdet med cirkulære kredsløb: gentænk, genbrug, reducér, reparér og transformér.
Lad jer inspirere af tidligere projekter og af, hvordan de har arbejdet med bæredygtige tiltag gennem deres projektprocesser, her
Den gode idé må gerne udvikle sig
Når I går fra idé til virkelighed, vil projektet næsten altid ændre sig undervejs. I lærer nyt, møder nye mennesker og opdager måske både muligheder og udfordringer, I ikke kunne se fra begyndelsen. Brug derfor den gode idé som et pejlemærke – ikke som en facitliste. Vend tilbage til den undervejs og spørg jer selv, om projektet stadig bevæger sig i den rigtige retning. Måske har I lært noget, som betyder, at idéen skal justeres. Det er en del af processen.
Og husk - I behøver ikke have svar på det hele fra begyndelsen, det vigtigste er at komme i gang, prøve jer frem og blive klogere undervejs.
Underværker støtter både rådgivning og byggeri, og vi anbefaler ofte at få en rådgiver tilkoblet, som kan hjælpe med blandt andet behovsafklaring, skitsering, kvalificering af anlægsbudget, myndighedsafklaring, projektering og byggestyring. Angiv i jeres budget hvor meget I søger til rådgivning.
Vil I arbejde videre med jeres idé, kan I finde øvelser, skabeloner og konkrete redskaber i 'Håndbog i projektudvikling'
Håndbog i projektudvikling
Få værktøjer til at skærpe din idé, projektets organisering, dialogen med myndighederne og økonomien.
Spørgsmål?
Underværker har telefontid mellem kl. 10.00 og 14.00 på hverdage. Kontakt Susanne Rud og Silke Apostoli fra kampagnens sekretariat på info@undervaerker.dk / eller telefon +45 22 19 70 75