Ansøg Underværker og skab rammerne om jeres fællesskab

Realdanias indsats, Underværker er igen åbnet for ansøgninger. Frivillige ildsjæle og foreninger i hele Danmark kan søge op til 1,2 mio. kr. til et byggeprojekt, der giver nyt liv, nye aktiviteter og nye mødesteder i lokalsamfundet. Fristen er onsdag den 3. februar 2027.

Fællesskaber er noget, vi bygger. Det ved de mere end 350 ildsjæleprojekter, som Underværker har støttet siden 2011. Projekterne spænder fra forsamlingshuse og gamle stationsbygninger til byhaver, værksteder og fælles kælderrum. Og nu kan I og jeres projekt blive blandt de næste ’Underværker’..

Underværker støtter frivillige ildsjæle med økonomi, rådgivning og inspiration, så afstanden mellem den gode idé og det færdige projekt bliver kortere. Har I et sted i jeres by, som kan blive samlingspunkt for flere? Så er I præcis dem, vi leder efter. Alternativt kender du måske nogen med en byggedrøm i maven? I så fald: del gerne nyheden og hjælp os med at finde næste års Underværker.

Lokale ildsjæle er ofte dem, der først får øje på mulighederne i de steder og bygninger, der ligger, hvor de bor. Erfaringerne fra mere end 350 støttede Underværker viser, at de med relativt få midler kan skabe stor forandring lokalt. De giver nyt liv til steder, skaber rammer for møder og fællesskaber og sætter gang i den lokale udvikling. Samtidig viser mange af projekterne, hvordan man med omtanke kan bevare den lokale bygningskultur og arbejde mere bæredygtigt.
Laura Kristine Bjerre Munch, projektchef i Realdania

Sådan søger i

På Underværker.dk kan I oprette jeres projekt og med ord, billeder og evt. video beskrive jeres ide. Dernæst skal I samle opbakning fra jeres lokalsamfund. Det gør I ved at indhente mindst 500 stemmer på underværker.dk inden ansøgningsfristen. De 500 stemmer er afgørende for at komme videre til juryens bedømmelse, og den viser os i Realdania, at idéen er forankret lokalt. Den forankring er ofte starten på det fællesskab, der skal bære projektet bagefter.

  • Frist: onsdag den 3. februar 2027

  • Beløb: I kan søge op til 1,2 mio. kr. pr. projekt

  • Hvad støttes: udgifter til byggeri og udendørsanlæg samt faglig rådgivning i forbindelse med byggeri eller renoveringen

  • Finansiering: I skal vise os  en plan for, hvordan I finansierer det samlede projekt – gerne inkl. andre finansieringskilder end den ansøgte Underværker-bevilling.

  • Lokal opbakning: mindst 500 stemmer på underværker.dk
Plads til at prøve noget nyt

Plads til at prøve noget nyt

Ildsjæle ser ofte muligheder før alle andre. Derfor er Underværker også et folkeligt laboratorium for bæredygtigt byggeri: genbrug af materialer, nænsom renovering eller klimavenlige løsninger i lille skala. Find inspiration fra andre Underværker og i Håndbog i projektudvikling på underværker.dk.

Find viden og værktøjer her
Om underværker

Om underværker

Underværker er Realdanias kampagne for frivillige byggende ildsjæle. Siden 2011 har den filantropiske forening Realdania støttet 365 projekter med lige over 200 mio. kr. Der er afsat 43 mio. kr. til kampagnen i perioden 2024-2027.

Læs mere om kampagnen

Mød juryen

Med til at bedømme ansøgningerne har vi  en jury af ildsjæle, iværksættere og praktikere, der kender til at bygge og drive lokale fællesskaber fra bunden. Juryen består af:

  • Aysha Amin, kunstner, kurator, arkitekt og medstifter af galleri Andromeda8220 i Gellerup

  • Johannes Vestergaard, kok, iværksætter, leder af Lønstrup Madhus og frivillig i Lønstrup Bio.

  • Julie Skaar, iværksætter, landdistriktsudvikler hos LAG og medejer af Motorfabrikken Marstal

  • Dennis Roan Nielsen, tv-vært, debattør og indehaver af tømrervirksomheden Gangbart

  • Mille Møller Nielsen, projektleder hos Klimaalliancen Aalborg ved Aalborg Kommune og tidligere bestyrelsesleder for kulturinstitutionen HUSET i Hasserisgade
Underværkers jury 2024-2027

Underværkers jury 2024-2027

Mere om juryen
Spørgsmål?

Spørgsmål?

Underværker har telefontid mellem kl. 10.00 og 14.00 på hverdage. Kontakt Susanne Rud og Silke Apostoli fra kampagnens sekretariat på info@undervaerker.dk / eller telefon +45 22 19 70 75