Vælg den rette organisering
Det starter med en god idé og et stærkt lokalt engagement. En tom bygning, en vision og en gruppe mennesker med lyst til at gøre en forskel. Men hvordan sikrer man, at ildsjæleprojekter bliver til varige initiativer, der skaber reel og blivende forandring i lokalsamfundet?
Ifølge advokat Helena Reumert Gjerding er svaret enkelt: Den rette organisering. På årets første netværksmøde for Underværker-projekter, afholdt hos INSP i Roskilde, fortalte hun om sine erfaringer med at opbygge robuste fællesskabsprojekter. Og om hvorfor drift og fællesskab altid bør tænkes sammen fra begyndelsen – en viden, som alle, der arbejder frivilligt med at styrke deres lokalsamfund, kan bruge.
Underværker støtter projekter, der skaber lokal forankring og fællesskab – fra omdannelsen af tomme bygninger til nye grønne mødesteder og socialøkonomiske initiativer. Fælles for dem alle er ønsket om at skabe noget sammen. Men hvis indsatsen også skal skabe langvarig effekt, er det afgørende, at både økonomien og organiseringen er på plads.
Spørger man advokat Helena Reumert Gjerding, der selv er specialiseret i kooperative organiseringsformer, kan den rigtige organisering netop være det, der gør forskellen for, om et projekt blomstrer op eller brænder ud:
"Det handler ikke kun om jura," understreger hun. "Det handler om at designe en organisering, der kan holde til virkeligheden. Med en tydelig rolle- og ansvarsfordeling bliver det lettere at fokusere på det, projektet egentlig handler om: At drive projektets aktiviteter og skabe værdi for fællesskabet og lokalsamfundet. Fællesskab og drift er to sider af samme sag.”
Værdier og drift skal gå hånd i hånd
Særligt når man arbejder med bygninger og steder, er det uundgåeligt at forholde sig til økonomi, ansvar, ejerskab og drift, og her bliver spørgsmålet om organisering pludselig meget konkret. Men hvordan griber man det an?
Mange vælger at organisere sig om almennyttige forening, fond, F.M.B.A.’er og A.M.B.A.’er, men en strategisk kombination af flere forskellige selskabsformer kan også være fordelagtig, siger Helena Reumert Gjerding. Hun uddyber med et eksempel: En fond ejer bygningen og står for vedligeholdelsen, mens foreningen har lejekontrakten og står for den daglige drift. Denne form for hybrid struktur gør det muligt at skræddersy organiseringen, så den matcher hensynet til stabilitet og den langsigtede drift og den mere dynamiske og demokratiske involvering – og på den måde kan man tilgodese både visionen og de praktiske krav til økonomi og drift.
Arbejder man med kooperative organiseringsformer er principper om demokratisk deltagelse, økonomisk ansvarlighed og samfundsengagement med til at skabe robusthed. For når driften bygges op omkring fællesskabsformålene, og alle aktører ved, hvem der gør hvad og hvorfor, bliver det muligt at videreføre projektet, også når den første energi aftager, og hverdagen sætter ind.
Og ikke mindst fremhæver Helena Reumert Gjerding den registrerede socialøkonomiske virksomhed (RSV) som en organiseringsmodel, der kan være værd at overveje. Her er kravet, at virksomheden har et samfundsgavnligt formål, og at overskuddet geninvesteres eller doneres til almennyttige formål. Et eksempel er Vaskeriet i Brabrand, der kombinerer økonomisk bæredygtig drift med socialt ansvar. Helt konkret tilbyder projektet, som er støttet af Underværker, beskæftigelse til sårbare grupper, og det har samtidig en solid økonomisk struktur – langsigtet social effekt og økonomisk bæredygtighed under samme organisatoriske hat.
Vaskeriet i Brabrand
Vaskeriet er organiseret som en socioøkonomisk forening, hvilket betyder, at samfundsgavn og socialt ansvar går forud for profit. Den overordnede tanke bag organiseringen er at skabe rammer, hvor alle – uanset forudsætninger – betragtes som en vigtig ressource i fællesskabet
Om Helena Reumert Gjerding
Helena er advokat og specialiseret i rådgivning om selskabsret, fondsjura og foreningsret med særligt fokus på demokratiske virksomheder, NGO’er og kooperativer. Hun har desuden rådgivet talrige frivillige organisationer og er medforfatter til bøgerne Bofællesskab – håndbog for kollektiver, bygge- og bofællesskaber samt Kooperativ Håndbog – Iværksætteri i fællesskab, som begge er praktiske værktøjer til at skabe holdbare rammer for fællesskabsbaserede projekter
Værdier og drift skal gå hånd i hånd
Og hovedbudskabet? Der findes ikke én model, der passer til alle projekter, understreger advokaten. Derfor bør man som projektgruppe undersøge flere muligheder og søge juridisk rådgivning – især hvis projektet involverer bygninger eller andre aktiver, løbende økonomisk drift og flere interessenter med forskellige roller.
”Min anbefaling til nye initiativer er, at man gør sig grundige overvejelser om, hvad man gerne vil kunne og opnå med sit projekt. Hvad er de vigtige værdier eller grundsten, som organiseringen skal støtte op om? Og så på baggrund af de ønsker finde den selskabsform der kan understøtte projektet bedst muligt,”
Om organisationsformer
De fleste projekter har behov for en formel organisation, der er juridisk afsender på projektet og ansvarlig for dets gennemførelse og senere driften. Brug tid på at overveje, hvilken organisation, der passer bedst til den idé og det formål I har med jeres projekt.
Behov for mere viden?
Er I i gang med at starte et nyt projekt – eller skal I tage stilling til organiseringen af en eksisterende aktivitet? Læs vores gode råd til, hvad I bør undersøge, før I vælger organisering – og få hjælp til at finde den model, der passer bedst til jer.