Byg mere bæredygtigt - Huset Askman viser vej fra ambition til praksis
Mange projekter starter med ambitionen om at bygge eller renovere mere bæredygtigt. Men hvor begynder man? Og hvilke valg batter mest? Mogens Jensen fra Huset Askman og LCA-fagleder Mikkel T. B. Volden fra Dansk Miljørådgivning deler deres erfaringer og giver syv konkrete råd til at bygge med større omtanke for klima og ressourcer.
For mange ildsjæle starter projektrejsen med ønsket om at gøre noget godt: at renovere, transformere eller skabe et nyt sted på en måde, som belaster klima og miljø mindst muligt.
Men i kølvandet på de bæredygtige ambitioner følger også en række svære dilemmaer og valg. For hvor tager man fat? Og hvordan navigerer man som frivillig projektgruppe i et farvand, hvor byggetekniske valg, lovkrav, materialemarked og økonomi konstant påvirker hinanden?
På Underværkers seneste netværksmøde – et forum, hvor støttede projekter mødes for at udveksle viden og idéer – satte en frivillig ildsjæl og en rådgiver sammen ord på deres erfaringer. Og hovedbudskabet var klart: Tidlig rådgivning giver overblik over de tekniske muligheder og et bedre grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger.
Vi lærte hurtigt, at bæredygtighed ikke kun handler om vores idealer i nutiden, men også om at håndtere konsekvenserne af fortidens byggeri.
Et kunstnerhjem og en fælles vision
I Bjergsted på Vestsjælland har Huset Askman udviklet sig til et fælles projekt, som samler hele landsbyen, som Mogens Jensen fra projektgruppen fortalte på mødet. De bæredygtige ambitioner er høje, og det har de været helt fra begyndelsen.
Projektet lagde fra land, da kunstneren Lars Askman testamenterede sin ejendom til byen med ønsket om, at den skulle komme fællesskabet til gode. Det eksisterende hus skulle renoveres og transformeres til et fælles kulturhus og samlingssted, og arbejdet skulle gennemføres så æstetisk smukt og bæredygtigt som muligt.
Fund af asbest, PCB, mindre olieforurening samt et ustabilt fundament skabte dog hurtigt usikkerhed om projektet – og satte en stopper for projektgruppens ønske om at genanvende husets gulve og hele 0,5 kilometer taglægter, der i stedet blev sendt i deponi.
”Vi var ikke i tvivl om, at vi ville transformere huset på en måde, som både er ansvarlig og realistisk, men også tro mod husets historie og den landsby, det skal tjene,” lød det fra Mogens Jensen på mødet.
Og videre:
”Men vi lærte hurtigt, at bæredygtighed ikke kun handler om vores idealer i nutiden. Det handler også om at håndtere konsekvenserne af fortidens byggeri. Derfor er det vigtigt at have en god rådgiver med på projektet – og levne plads i budgettet til uforudsete udgifter.”
LCA som kompas i en kompleks proces
Også projektets LCA-specialist og bæredygtighedsrådgiver, Mikkel T. B. Volden fra Dansk Miljørådgivning, var med på netværksmødet. Han fortalte, hvordan en tidlig LCA-screening af huset og dets konstruktioner og materialer blev et centralt redskab til at omsætte ambitionerne for projektet til konkrete byggetekniske valg.
Vi bliver klogere, og fællesskabet bliver stærkere, når vi tager dilemmaerne alvorligt.
En LCA (livscyklusvurdering) giver et samlet billede af, hvordan et byggeri eller materiale påvirker klima og miljø gennem hele dets levetid. Den ser på alle faser: fra udvinding af råmaterialer og produktion, til brug, vedligehold og til sidst genanvendelse eller bortskaffelse. Med LCA bliver det muligt at sammenligne forskellige løsninger på et oplyst grundlag.
Og selvom det ikke er lovpligtigt at bruge LCA, når man renoverer eller transformerer, er beregningen et vigtigt beslutningsværktøj, der gør det muligt at sammenligne forskellige materialer og konstruktioner ud fra deres samlede miljø- og klimapåvirkning. Ikke kun her og nu, men over tid. På den måde bliver komplekse valg mere overskuelige og giver et fælles og fagligt grundlag for at vælge de mest hensigtsmæssige løsninger. Mange afgørende beslutninger bør træffes i projektets tidlige faser, sagde Mikkel T. B. Volden:
”Når først konstruktionerne ligger fast og materialerne er bestilt, kan man ikke længere påvirke projektets klima- og ressourceaftryk i samme grad,” uddybede han.
Helt konkret blev der for Huset Askman udført variantstudier for en lang række materialer og konstruktionstyper på blandt andet tagkonstruktioner, facader, isoleringstyper, terrændæk-opbygninger og solcelleproducenter.
Resultaterne viste markante forskelle, som direkte påvirkede beslutningsprocessen og retningen for projektet: Genbrugstegl reducerede klimaaftrykket fra tagkonstruktionen med op til to-tredjedele, visse solcelletyper viste sig markant mindre klimabelastende end andre, og renovering af eksisterende terrændæk viste sig at være langt mindre klimabelastende end nyetablering.
Teksten fortsætter længere nede.
Ingen vej uden om dilemmaer
Selv med data og rådgivning er det svært at undgå dilemmaer. Skal man bevare de smukke indervægge eller efterisolere? Hvad gør man, når solceller med et lavt CO2-afstryk måske er produceret under kritisable forhold? Kan man som projektgruppe selv rense 10.000 gamle mursten, så de kan bruges igen? Og hvordan afvejes ønsket om maksimal genbrug af materialer med brandkrav og energivenlig drift?
Disse og mange flere diskussioner blev et fælles omdrejningspunkt i Bjergsted, hvor medlemmer af projektgruppen, lokale frivillige og andre engagerede beboere både tager del i de praktiske og de etiske beslutninger. På den måde har projektet også udviklet sig til et fællesskab, hvor man lærer sammen.
Eller som Mogens Jensen udtrykte det på mødet:
”Bæredygtighed handler ikke kun om materialer, men om de mennesker, der skal leve med beslutningerne bagefter. Vi bliver klogere, og fællesskabet bliver stærkere, når vi tager dilemmaerne alvorligt. I dag betaler vi prisen for fortidens byggesynder som for eksempel brug af asbest eller andre miljøskadelige materialer. Men vi vil selv gerne bygge på en måde, så næste generation ikke skal betale prisen for vores.”'
En vigtig pointe fra netværksmødet var også, at man ikke står alene som frivillig projektgruppe. Tidlig og kvalificeret rådgivning spiller en afgørende rolle i at omsætte ambitioner til realistiske og mere bæredygtige løsninger. Støtten fra Underværker omfatter også støtte til rådgivning og adgang til netværk og værktøjer, som hjælper projektgrupper med at tage ansvarlige valg – og komme i mål.
---
7 gode råd til at bygge med større hensyn til klima og ressourcer
På netværksmødet gav Mikkel T. B. Volden også sine 7 bedste råd til at bygge med større hensyn til klima og ressourcer. De er:
1. Bevar frem for at bygge nyt: reparer, renover og transformer
2. Vælg holdbare løsninger med et lavt klimaaftryk
3. Brug livscyklusvurderinger (LCA) som beslutningsparameter i de tidlige designfaser
4. Genbrug materialer fra nedrivning, hvor det er muligt
5. Brug træ fra bæredygtigt skovbrug
6. Overvej hurtigtvoksende afgrøder som fx hamp, græs og halm
7. Skab fleksible løsninger, så bygningen kan ændre funktion over tid, når nye behov opstår.
---
PROJEKTFAKTA
Samlet budget: 3.006.000 kr.
Rådgivere: Møgelhøj Arkitekter og Dansk Miljørådgivning
Støttebeløb: 1.000.000 kr.
Beliggenhed: Bjergsted Byvej 26, 4450 Jyderup
Foto: Lars Engelgaar
Brug for hjælp?
En ekstern arkitektrådgiver kan styrke jeres projekt fra start. Rådgiveren kan hjælpe med at udvikle en klar og holdbar vision, finde løsninger og materialer med lang levetid – og samtidig tage sig af projektplan, myndighedsdialog og nødvendigt papirarbejde. Det giver jer og jeres fællesskab mere tid og overskud til at fokusere på det, I brænder mest for.