Viden og værktøjer
Find viden, værktøjer, tips og tricks til udviklingen af dit Underværk. Her på siden har vi samlet noget af alt det, der kan hjælpe jer til at udvikle projekter, der skaber nyt liv, nye mødesteder, nye bæredygtige tilgange til byggeriet og lokal udvikling.
Den gode idé
Den gode idé er fundamentet for et godt projekt. Den sætter retning og giver gejst. Derfor er det vigtigt at projektets bærende idé er på plads og forankret i hele gruppen inden projektet går i gang.
Find her tre værktøjer til at kvalificere og formidle jeres projektidé.
Bæredygtighed
Bæredygtighed er en allestedsnærværende dagsorden. Vi er alle vidner til globale udfordringer med bl.a. klimaforandringer, biodiversitets- og ressourcekrise, social ulighed og ensomhed. Alt dette gør, at vi må gentænke vores måder at bo, leve, opleve og forbruge på.
Som projektudviklere i det byggede miljø har I mulighed for at bidrage til at gøre en forskel. Her finder I inspiration til at tænke bæredygtighed ind i jeres projekt:
Bygninger og Anlæg
Der er mange hensyn, der skal tages, når I arbejder med bygninger og anlæg. I skal naturligvis finde en bygning eller andet fysisk udgangspunkt, der passer til fællesskabets behov i forhold til f.eks. kvadratmeter og funktioner. I skal samtidig tænke over behovet for mere bæredygtige tilgange til byggeriet og driften af jeres bygning. Derudover er det vigtigt, at I arbejder med bygningen med blik for både lovgivningen, bevaringshensyn og samspillet med omgivelserne.
Her er nogle gode råd, viden og spørgsmål, I kan tage udgangspunkt i:
Proces
Husk at lægge en plan for hele projektet – fra den første idé til anlægsfasens afslutning. Med den gode plan får I brudt projektet op i mindre faser, der gør det komplicerede mere overskueligt. Derved bliver det lettere at se, hvilke opgaver der skal løses af hvem og hvornår. Vær særligt opmærksom på, om der er faser, der er forbundet med større risici end andre.
Fem veje til at få planlagt jeres projekt
Forankring og samarbejde
Erfaringen siger, at inddragelse og dialog med omverden både kan gøre jeres projekt bedre og sikre den opbakning, som er helt afgørende for, at jeres Underværk bliver en langvarig succes. Det er derfor vigtigt, at I tidligt får afklaret, hvem der skal bruge projektet, når det står færdigt, hvem der kan have interesse i det, hvem der bliver påvirket undervejs og hvem der skal involveres og samarbejdes med for at nå jeres mål.
Her er nogle gode råd og værktøjer til at komme i gang:
Organisation
De fleste projekter har behov for en formel organisation, der er juridisk afsender på projektet og ansvarlig for dets gennemførelse og senere driften. Brug tid på at overveje, hvilken organisation, der passer bedst til den idé og det formål I har med jeres projekt. I kan f.eks. oprette en almennyttig frivillig forening som organisation for byggeprojektet, eller I kan stifte en fond eller et selskab, der kan varetage driften. Spørg en juridisk rådgiver om, hvad der er bedst i netop jeres projekt. Få mere viden om.
Håndbog i projektudvikling
Få værktøjer til at skærpe din idé, projektets organisering, dialogen med myndighederne og økonomien.